Man kan også danse Lindy Hop i Sønderborg

Alice Brønd Hansen er vild med Lindy Hop. Foto: Ole Kæhler
Alice Brønd Hansen er vild med Lindy Hop. Foto: Ole Kæhler
14. december 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I de store studiebyer er Lindy Hop en populær dans for rigtigt mange studerende, fordi man som danser kommer til at danse med flere forskellige i løbet af en aften.

Det fortæller Alice Brønd Hansen, som er formand for Lindy Hop i Sønderborg.

“Lindy Hop er forholdvis nyt i Sønderborg og der var en del, som så os på Kulturnatten. Vi har det megasjovt, når vi danser og det er ikke svfærere end at alle kan være med”, siger Alice Brønd Hansen til SønderborgNYT.

Når først man har lært de forskellige trin, så er der meget freestyle i dansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det gør, at man sagtens kan tage til Flensborg eller til Aarhus og danse med en aften”, siger formanden og fortællere videre, at dansen kommer fra ‘det sorte’ Harlem og stammer fra ’30erne, hvor jazzen også florerede.

“Vi danser mest til jazz og det giver et herligt humør, fordi jazz aldrig er i mol”.

Hvis du synes, det kunne være sjovt at prøve at danse Lindy Hop, så kan du møde op i Sønderborghus den 10. eller den 17. januar klokken 18:30 og få en gratis prøvetime.

“Vi danser også på Ahlmannskolen og det er på lørdage fra klokken 10 til 12. Her tilbyder vi en gratis prøvetime den første lørdag i hver måned.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alice Brønd Hansen fortæller desuden, at Lindy Hop har et samarbejde med orkestret Opus2.

Du kan SE BILLEDER HER.