Maria og Jan Bansø forpagter DET GAMLE RÅDHUS i Gråsten

22. oktober 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den 1. november træder Maria og Jan Bansø til som nye forpagtere af restauranten og selskabslokalerne på DET GAMLE RÅDHUS i Gråsten. I den forbindelse inviteres kommende gæster, samarbejdspartnere, venner og familie til en uformel reception den 16. november fra kl. 14.00 – 17.00.

Alle interesserede er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.

Jan Bansø, som kommer fra nærområdet, og hans kone Maria glæder sig til alle de muligheder, der er ved restauranten og selskabslokalerne. Det vil være Jan, som har hovedansvaret og så vil Maria hjælpe til et par dage om ugen, hun vil dog fortsat have sit job hos Thiele i Borgen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jan Bansø er en idérig mand, der har mange bolde i luften. Til daglig har han et udlejningsfirma, og senest har han været med til at starte konferenceafdelingen på Alsik i Sønderborg. Desuden har han 30 års erfaring fra hotel- og servicebranchen, hvilket gør ham til en erfaren herre.

Maria og Jan glæder sig til at se kommende gæster, samarbejdspartnere, venner og familie til en hyggelig eftermiddag på DET GAMLE RÅDHUS på Torvet 8 i Gråsten. Til receptionen vil de bl.a. præsentere restaurantens bud på et godt dessertbord og servere forfriskninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

En unik forretning

Jan Bansø er glad for atmosfæren på DET GAMLE RÅDHUS, og han understreger, at de vil holde restauranten og selskabslokalerne i samme nostalgiske ånd som hidtil. Rammerne vil fortsat være ligesom på Postgaarden i Matador, fordi det er dét, som gør DET GAMLE RÅDHUS specielt.

”Vi glæder os til at overtage nøglerne. DET GAMLE RÅDHUS er en unik forretning med en spændende historie og Gråsten en livlig by. Jeg håber, der vil være god opbakning”, siger Jan Bansø i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nye boller på suppen

Parret har store ambitioner med restauranten og selskabslokalerne og der skal nye boller på suppen.

Deres mål er at skabe et spisested, hvor der bliver serveret mad og givet service af høj kvalitet. Der er desuden flere nye initiativer på tegnebrættet – vinsmagning i restauranten og foredrag i selskabslokalerne er blot nogle af dem.

Der bliver også holdt julefrokoster den 6. og 7. samt 13. og 14. december. Julefrokostkonceptet er en smule utraditionelt, når der bl.a. bliver serveret juletapas med 10 serveringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...