Marianne van Toornburg vender ‘hjem’ – hun optræder i Sønderborghus

27. januar 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sager og sagskriver Marianne Van Toornburg udgav sidste år pladen Simpelt, der ligesom debuten er fyldt med sørgmuntre sange, fine historier, melankoli, sødme og silende regn. Og, ikke mindst, en konstant undren og refleksion over livet, døden, kærligheden og det store spørgsmål om, hvor man kommer fra og hvor man skal hen – med en drøm og et ønske om, at det hele bare var, ja lidt mere simpelt.

Den 19. februar kan du opleve hende i Sønderborghus, når hun vender tilbage til Sønderborg, hvor hun har boet i nogle år af sit liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg boede hos min mormor og min morfar og han var rektor på Statsskolen. Min farfar var hollandsk konsul og direktør på Kamgarnspinderiet. Da jeg var færdig med gymnasiet rejste jeg til København, fordi jeg ville noget med musik og sang”, siger Marianne van Toornburg til SønderborgNYT.

Og hun havde heldet med sig, fordi Anne Linnet opdagede hende og tog hende med på kor på Marquis de Sade-turneen. Senere har hun været med i Sidewalk, Sweethearts, Miss B. Haven og hun har været med Troels Trier & Rebecca Brüel, Master Fatman and his Freedom Fighters, The Nancy Sinatra & Lee Hazlewood Show og været med i Venter på far.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun fortæller, at hun også har:

Drukket champagne med Stickan Andersson på toppen af Sheraton.

Sunget med Otto Brandenburg

Lagt stemme til Storm og Mystique i tegnefilmen om X-Men

Har været næstformand i Dansk Artist Forbund

Spillet opvarmning til Whitney Houston i Parken

Spillet til Rock for Afrika

Sunget Nu’ Det Jul – titelsangen til Nissebanden i Grønland.

Været medinitiativtager til undersøgelsen Kønsbalancen i Rytmisk Musik, 2011

Du finder billetter til koncerten på Sønderborghus’ hjemmeside.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...