Maria Eline Bonefeld bliver ny Borgerrådgiver

14. april 2021 Erhverv

Den nye Borgerrådgiver hedder Maria Eline Bonefeld og hun begynder i jobbet den 1. juni, skriver Sønderborg Kommune.

”Med ansættelsen af Maria Eline Bonefeld har Sønderborg Kommune fået en Borgerrådgiver, der har en bred erfaring og kendskab til at arbejde med borgere samt den kommunale verden. Hun har et indgående kendskab til arbejdet med mennesker og kender til de udfordringer, som man som borger kan støde på, når man eksempelvis modtager en afgørelse, som man ikke er enig i”, siger Pernille Svindt Lentfer, der er chef for Byrådssekretariatet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Maria Eline Bonefeld er uddannet Socialrådgiver, og hun har tidligere bl.a. været ansat ved Sønderborg Kommune, Rehabiliteringscenter for torturofre og Guide2Know.

Borgerrådgiverens opgave er blandt andet at hjælpe borgere og virksomheder med at forstå afgørelser fra kommunen, finde vej i den kommunale organisation, finde vej i klagesystemet og skabe dialog mellem borger og kommune.

Maria Eline Bonefeld glæder sig til rollen som rådgiver for borgerne.

”Den vigtigste opgave for mig som Borgerrådgiver bliver at være den dør, hvor borgere i Sønderborg Kommune oplever sig set, hørt og forstået, og det glæder jeg mig utrolig meget til. Samtidig ser jeg frem til at skulle arbejde med hele den kommunale organisation. Jeg er sikker på, at mit store kendskab til de kommunale opgaver gør mig til en konstruktiv sparringspartner for forvaltningerne, så vi hele tiden kan forbedre den kommunale service”, siger hun.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
18. maj 2021 Kultur, Sønderborg

Mød Thomas Vinterberg i FOFs online-studie

18. maj 2021 Kultur

Thomas Vinterberg, der jo nok er én af de mest kendte danskere i disse dage, er gæst hos FOF, hvor alle får mulighed for at være med via FOF Syds online-studie. Thomas Vinterberg blev optaget på Den Danske Filmskole i København i 1989 som den yngste elev nogensinde. Fire år senere afsluttede han sin uddannelse […]

Læs mere...