Marie Grubbe og Ludvig Holberg på Det Lille Teater i Gråsten

26. december 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mød Marie Grubbe og Ludvig Holberg på Det lille Teater i forestillingen ‘Marie’.

Marie Grubbes historie er interessant, fordi hun bryder normerne. Hun er født adelig, blev gift ind i kongefamilien, men ender som færgekone på Falster.

Ludvig Holberg besøger hende her for at få hendes historie. Hun vil ikke fortælle, men spille sit liv sammen med ham, skriver Det Lille Teater.

Det bliver en oplevelse for Marie Grubbe og en udfordring for Holberg, fordi han er ganske uerfaren med kvinder. Han er nødt til at indgå i hendes forskellige erotiske forhold gennem tiden og det er overvældende for ham.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også hendes forhold til penge og til sin far gør indtryk på ham.

Sproget i stykket er helt nutidigt og meget humoristisk.

Der er forestilling torsdag den 16.januar kl. 20,00 fredag den 17. januar kl. 20,00, søndag den 19. januar kl. 15,00, onsdag den 22. januar kl. 20,00 og fredag den 24. januar kl. 20,00.

Billetterne bestiller du HER på LINKET