Markant stigning i behandling af unge stofmisbrugere

20. marts 2018 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Andelen af unge, der modtager behandling for stofmisbrug, er steget markant på bare ti år.

Det viser en analyse, der bygger på tal fra Sundhedsdatastyrelsens register over stofmisbrugere (SIB).

Det skriver Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum, der har stået for analysen.

Fra 2006 til 2016 er andelen af personer i behandling, der er mellem 18 og 25 år gammel, steget fra 25 procent til 45 procent.

I samme periode er antallet af personer, der er i behandling for stofmisbrug steget fra omkring 13.000 til omkring 18.000.

Artiklen fortsætter under annoncen

Både i 2002 og 2006 lå andelen af unge i stofmisbrugsbehandling stabilt på 25 procent.

Men derefter kom der særlig fokus på de unge, og det er en af årsagerne til, at tallet er steget, mener professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet ifølge TV2 Nyhederne.

“Der er måske kommet nogle flere, men det betyder ligeså meget, at man har etableret nogle tilbud og er mere opmærksom på denne her gruppe”, siger Mads Uffe Pedersen.

Alkohol

Artiklen fortsætter under annoncen

Nye undersøgelser viser til gengæld, at færre unge drikker alkohol.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...