Martin Zeissler skriver åbent brev til Borgmesteren:
Kære borgmester.
I en lokal avis kunne jeg forleden læse dine påstande om, at jeg skulle have ytret min holdning til dit nej tak til “mit” Borgermøde i Nordborg på søndag. Først vil jeg lige fortælle, at det ikke er sandt. Du kan kun mene de mange negative kommentarer på Facebook og det er ikke mig, der har tastet dem.
Jeg har ikke på noget tidspunkt givet udtryk for min holdning til, at du takkede nej til min invitation. Mén det gør mig skuffet, at du nu prøver at nedgøre mit initiativ, hvor der indtil videre er flere end 200 der har meldt deres deltagelse på søndag.
Ikke et racistisk bondemøde
Dette møde er ikke et racistisk bondemøde, hvor borgerne kommer for at råbe og skrige op om, hvor forkert det er, at vi får en 
udslusningsafdeling for asylanter i Nordborg, Tværtimod, vi skal have en dialog om, hvordan vi kan støtte op om dem. Blandt andet via en eller anden form for servicekontor, som iøvrigt er blevet lovet af Udlændingestyrelsen.
Jeg har fuld forståelse for, at du ikke ønsker at stille op, da du så ikke kan bestille andet, som du beskriver det, når en borger prøver at gøre en forskel her i samfundet. Men prøv at holde det på et politisk plan i stedet for at drage dit privatliv ind i begrundelsen.
Tror, det giver større forståelse fra dem du er borgmester for i denne kommune. Jeg er oprigtig ked af, at jeg som initiativtager mødes med denne modstand fra det offentlige, forstår overhoved ikke, hvordan i kan se negativt på noget, som er så aktuelt.
Kan jeg samle 200-300 mennesker, vil jeg mene, at det er en succes, og det burde du/i tænke over. Med hensyn til at det er en søndag, så er her en forklaring. Det hele drejer sig om muligheder, og derfor også datoen. Kan jeg samle så mange mennesker på en søndag, er det psykologiske aspekt i det her nødvendigheden for et møde. Jeg har været i dialog med Danbo, og de fortæller at der ikke kommer et borgermøde fra deres side.
Jeg håber, du tænker over, at vi borgere har en mening, holdning, kan tage initiativ, uden at være afhængig af politikere og deres dagsorden.
