Masser af blå blink i Universe

Pressefoto

Pressefoto

19. august 2024 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

På søndag indtager hverdagens helte fra hele lokalområdet Universe Science Park med blå blink og det vildeste udstyr. Fra kl. 10 kan parkens gæster komme helt tæt på brandbiler, ambulancer og politibiler samt opleve en redningsaktion på søen.

“Vi glæder os meget til at komme til Universe på søndag for at vise, hvordan vi redder en person, der er ved at drukne. Vi svømmer efter en dukke, som vi bringer ind til vandkanten. De lineholdere, der står på land, vil tage dukken op, og hvis det var en forulykket person, ville vi straks starte førstehjælp og tilkalde en ambulance”, siger kaptajn Klaus Iskov fra Augustenborg-Bro Frivillige Brandværn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lokale frivillige brandvæsen, Danfoss beredskab, politiet og Ambulance Syd viser, hvordan deres hverdag fungerer, og det vil muligvis inspirere børn og unge til at interessere sig for disse typer af jobs. Ungdomsbrandværnet fra Sønderborg lærer de interesserede at slukke en brand i et brandkar, skriver Universe

For de mindste gæster er der mulighed for at møde maskotten Robert fra Beredskabsforbundet. Robert deler malebøger og balloner ud – og han stiller op til en selfie. Beredskabsforbundet holder mange spændende kurser med flere forskellige emner, og et af de hotte lige nu er ’Kriseparat’, som man kan tilmelde sig gratis. De besøgende kan høre meget mere on disse kurser på søndag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Program for dagen: Redninger på søen. kl. 11, kl. 13 og kl. 15. Universe pandekagevogn kl. 13- 17.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...