Masser af turister i Sønderborg – og de handler i butikkerne

21. juli 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er rigtigt mange turister i Sønderborg-området, hvor det er tæt på, at alle sommerhuse er lejet ud.

“Turisterne er kommet for at få en god oplevelse og de har penge med hjemmefra, så de får også besøgt butikkerne”, siger citychef Axel Nielsen til SønderborgNYT.

Også i restauranterne er der forrygende travlt både til frokost og til aften.

“Der er rigtigt mange mennesker, som har fået øjnene op for, at Sønderborg er et dejligt sted”, siger Axel Nielsen.

Nogle af de mange turister bor på Hotel Alsik.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har udlejet 95 procent af vores værelser og det er helt forrygende at have omkring 400 gæster”, siger hoteldirektør John Ankjær til SønderborgNYT. Han fortæller, at langt de fleste af gæsterne er danske.

“Og så er der også tyskere”.

John Ankjær mener også, at Sønderborg har meget at byde på.

“Der er mange steder, man kan få en god naturoplevelse og så har området en spændende historie. Turisterne kan jo besøge Den Kongelige Køkkenhave, se vores slotte og høre om 1864 på Dybbøl Banke”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og for at gæsterne let kan komme omkring, så kan de leje cykler på Hotel Alsik.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...