Masser af vikarer hos Danfoss

16. september 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Termostater og vindmøller bliver åbenbart bedst fremstillet ved hjælp af løst ansat arbejdskraft. I hvert fald er der masser af vikarer hos to af landets største industrivirksomheder: Danfoss og Siemens Wind Power.

Ingen af virksomhederne vil over for Fagbladet 3F oplyse, hvor mange vikarer, de har ansat. Men data fra tillidsfolk på Sauer-Danfoss viser, at hver tiende er ansat som vikar. Også tillidsfolk i resten af koncernen fortæller om, at der er kommet rigtigt mange vikarer de senere år.
Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke kun problem for ansatte

Ifølge formand for 3F Als, Marita Geinetz, er det stigende antal vikarer ikke kun et problem for medarbejderne:

– Når man har så mange medarbejdere, der ikke er fast tilknyttet, så interesserer de sig heller ikke for, hvordan virksomheden skal udvikle sig på længere sigt, siger hun.

Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger er mellem 10 og 20 procent af de omkring 3.000 timelønnede ansatte på Siemens Wind Power vikarer.

– Vi stræber mod at fastansætte så mange, som det langsigtede produktionsudbud kan forsvare. Men det er også i vores interesse at sikre tryghed hos de fastansatte, så de ikke hele tiden oplever evt. opsigelsesrunder i tider, hvor det går ned. Dette hjælper brugen af vikarer med, siger Rasmus Windfeld, pressechef hos Siemens.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss vil overhovedet ikke vil kommentere deres vikarforbrug.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...