Medarbejderne: Landbrugsstyrelsens kommende vicedirektør bør ha’ tjenestested i Augustenborg

10. december 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Ifølge ministeren kommer den nye vicedirektør i Landbrugsstyrelsen til at opholde sig tre dage i Augustenborg, en dag i Tønder og en dag i København – også selvom tjenestestedet ligger i København. Nøjagtigt på samme måde, som den tidligere vicedirektør – der havde tjenestested i Augustenborg – gjorde.

Men tillidsrepræsentanterne har overfor ledelsen i Landbrugsstyrelsen givet til kende, at de gerne ser, at vicedirektøren får tjenestested i Augustenborg sammen med styrelsens flere end 300 medarbejdere på stedet:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har i vores TR-gruppe gjort opmærksom på, at det selvfølgelig skaber lidt støj blandt medarbejderne, at man ansætter en vicedirektør, som kan få lov til at blive ansat i København. Der er noget signalværdi i det, når man har alle medarbejderne hernede”, siger tillidsrepræsentant Maria Elsner Christensen til TV Syd.

Maria Elsner Christensen fortæller, at medarbejderne undrer sig over, at det ikke kan lade sig gøre at finde en egnet kandidat, der vil bo på egnen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tror, at vi alle sammen er helt overbeviste om, at det kan man sikkert godt. Jeg er sikker på, at der er masser af kompetencer hernede til sådan en stilling”, siger hun.

Hun peger på, at det er vigtigt for medarbejderne, at vicedirektøren er til stede på arbejdspladsen:

“Den rigtige person er en, der kommer hernede og er nærværende. Vi har en forventning om, at vi kommer til at se vores vicedirektør, og at vedkommende sætter sig ind i, hvad det er, vi laver, uanset hvor vedkommende bor, siger Maria Elsner Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen undrer sig.

“Det undrer mig rigtig meget, hvis man siger, at man ikke har kunnet finde en til Augustenborg, for vores erfaring er, at man godt kan tiltrække de rigtige kompetencer – også til sådan en stilling”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Han er tilbøjelig til at tro, at der måske ligger andre overvejelser bag den hurtige beslutning om at lægge tjenestestedet i København:

“Hvis det handler om, at det er den måde tingene fungerer bedst på, så er det jo sådan, det er. Man skal bare ikke bruge det argument, at man ikke kan få arbejdskraft hernede – for det kan man”, slår borgmesteren fast.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs også, hvad headhunter JOHN LOHFF siger