Meditation bliver til mødet mellem mennesker

Oplev ro, nærvær og fællesskab med Insight Dialogue. Pressefoto

Oplev ro, nærvær og fællesskab med Insight Dialogue. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Kari Bjerke inviterer til at afprøve den anderledes, dialogbaserede meditationsform ’Insight Dialogue’, hvor man veksler mellem stilhed og dialog. Det sker lørdag den 21. marts i Multikulturhuset i Sønderborg.

”Normalt forbinder vi meditation med stilhed og lukkede øjne. I Insight Dialogue-meditation veksler man mellem meditation i stilhed og meditation i nærværende samtale, hvor man guider hinanden gennem en struktureret dialog, hvor pause, ro og åbenhed er nogle af de centrale elementer”, siger Kari Bjerke, der er personlig rådgiver, underviser og mindfulness-instruktør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sammen med journalist og forfatter Peter Borberg arbejder Kari Bjerke på at skabe et fællesskab omkring Insight Dialogue i Danmark, og deres mål er, at arrangementet kan blive starten på flere seancer. De vil gerne sætte fokus på meditationspraksissen og på, at meditation ikke kun er noget, der foregår på en pude, men også når vi interagerer med andre mennesker.

Deltagerne skal medbringe en meditationspude, et tæppe og en yoga-måtte eller andet underlag. Det er også muligt at sidde på en stol, hvis man foretrækker det. Alle kan være med, også hvis man ikke har erfaring med meditation i forvejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Introduktionsdagen finder sted lørdag den 21. marts 2026 fra klokken 13:00 til 16:00 i Multikulturhuset i Sønderborg. Det er gratis at deltage, og man kan tilmelde sig via mail til Kari Bjerke på [email protected].

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...