Mange traditionelle jazz-entusiaster vil gense det nye Hr. Jensens Jasskapel fredag den 2. februar i Skyttehuset på Kær halvø. Jens Gøttler fra Borgerforeningens koncert-komité oplyser, det ser ud til, at der bliver fuldt hus.
Hr. Jensens Jasskapel er nemlig ’genopstået fra de døde’ med enkelte udskiftninger – holdet er Chris Schmidt på guitar, banjo og sang – Erik Kiil, trommer – Ole Frandsen, trækbasun – Etlef Jacobsen fra Hamborg, saxofon – og Finn Sigfusson, på bas. Flere af musikere har spillet i Slesvigsk Musikkorps og Sønderjyllands Symfoniorkester. Etlef Jacobsen har før spillet i Skyttehuset og har været med i flere kendte internationale jazzorkestre.
Jazz-entusiasterne får en let anretning kl. 19.00 og en time senere går Hr. Jensens Jasskapel på scenen.