MemberLink ApS med i kapløb om Danske Bank-specialpris

29. september 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Æren er på spil, når syv virksomheder fra Midt- og Sydjylland torsdag aften dyster om at modtage Danske Bank-specialprisen til it-forums Årskonference i Centralværkstedet i Aarhus. Fælles for dem er, at it udgør en væsentlig del af deres forretningsmodel. Fra Sønderborg er MemberLink nomineret for deres løsning BookingPortal.com, hvor man gratis kan udleje og dele ressourcer, events og kurser.

MemberLink ApS fra Sønderborg, I-Charge fra Randers, Avichem fra Skanderborg , Grene Danmark A/S fra Skjern, Farmtech Software ApS fra Tjele, , Easyfood fra Kolding og SCADA MINDS fra Aarhus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er de syv midt- og sydjyske virksomheder, der den 29. september er med i opløbet om at modtage Danske Bank-specialprisen, der som navnet siger, er sponsoreret af Danske Bank og uddeles af it-forum i forbindelse med netværksforeningens Årskonference i Centralværkstedet i Aarhus.

De syv virksomheder er alle valgt ud fra, at de enten har potentialet til at vokse deres forretning kraftigt ved hjælp af it eller har udviklet en løsning baseret på it, som har et stort udbredelsespotentiale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er de 150 erhvervsfolk, som deltager i it-forums Årskonference, der bestemmer, hvem af de syv virksomheder, der løber af med prisen.

Alle syv virksomheder har på dagen ét minut til at præsentere sig, hvorefter der findes tre finalister ved en sms-afstemning. Når finalisterne igen har brugt ét minut på at forklare, hvad der gør dem særligt fortjent til at modtage prisen, afgør en ny sms-afstemning blandt publikum, hvem der er årets prismodtager.

Målet er at sætte fokus på de mange kompetencer og spændende virksomheder, der findes i hele det midt- og sydjyske område – og derved at inspirere andre.

25. april 2024 Politik, Gråsten

EU-valg: Der kan snart brevstemmes

25. april 2024 Politik

Der kan brevstemmes til Europa-Parlamentsvalget fra den 29. april til den 6. juni kl. 18. I Sønderborg Kommune kan der brevstemmes i Borgerservice i Gråsten, Nordborg eller Sønderborg. Sønderborg: mandage fra kl. 08-15.00 tirsdage fra kl. 09.00-18.00 onsdage fra kl. 09.00-15.00 torsdage fra kl. 09.00-18.00 fredage fra kl. 08.00-15.00 Borgerservice er i Borgen Nordborg: torsdage […]

Læs mere...