Mere realistisk og bæredygtigt at holde befolkningstallet hvor det er

Johanna-Maria Precht. Privat foto
Johanna-Maria Precht. Privat foto
13. februar 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

2022 var et glædeligt år for dem, der bekymrer sig om Sønderborgs indbyggertal. Med 74.380 indbyggere steg tallet for første gang siden 2017.

“Stigningen skyldtes for det første en trist hændelse, nemlig krigen i Ukraine, som har givet os omkring 400 nye medborgere fra det krigshærgede land. Den anden grund til befolkningsvæksten var 711 tyske tilflyttere, som helt frivilligt bosatte sig i vores smukke kommune”, siger Johanna-Maria Precht fra Enhedslisten Sønderborg i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Enhedslisten Sønderborg arbejder vi for en bæredygtig befolkningsudvikling og hilser vores nye medborgere velkomne. Vi glæder os over dem, der vælger Sønderborg til og dermed udligner den kroniske fraflytning af unge mennesker, som søger til større byer for at gennemføre uddannelser, som ikke tilbydes i vores landsdel”.

De øvrige partier i byrådet drømmer om, at vi indtil 2030 bliver 77.000 indbyggere i kommunen.

“En mere bæredygtig og realistisk målsætning må være, at holde den nuværende indbyggertal nogenlunde stabilt”, siger Johanna-Maria Precht.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mens de fleste politikere i kommunen glæder sig over den tyske tilflytning, stirrer andre sig sure på tyskere”.

I august 2023 kunne man læse i SønderborgNYT, at næstformanden for Sønderborgs konservative vælgerforening, Jesper Højmark Esbensen, advarer mod halvgamle tyskere med almindelig økonomi, der bliver tiltrukket af Danmarks rundhåndede velfærdssystem. Især kritiserer han, at Sønderborg Kommune tilbyder nogle infodage, der er målrettet potentielle tyske tilflyttere for at tiltrække flere tyske ’velfærdsmigranter’. ‘Vi kan kun bruge de dygtigste og mest arbejdsomme’, skrev han gæstfrit i sit indlæg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Til Jesper Højmark Esbensens beroligelse, foreligger der nu en analyserapport, som viser, at halvdelen af de tyske tilflyttere er i den erhvervsaktive alder og at 65 procent har en erhvervs- eller universitetsuddannelse. Antallet af børnefamilier ligger på 28 procent og af småbørnsfamilier på 10,5 procent”, siger enhedslistepolitikeren.

“10 procent af tilflytterne angiver forresten, at de tilhører det danske mindretal, og af dem arbejder 55 procent indenfor kommunegrænsen.Når man læser rapporten, er det svært at følge Jesper Højmark Esbensens bekymringer om at tyske tilflyttere kommer her for at dræne kommunekassen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2023 var befolkningstallet igen faldende.

“Endnu mere grund til at værdsætte alle dem, der faktisk gerne vil bo sammen med os i kommunen. I Enhedslisten Sønderborg er vi uforstående for Jesper Højmark Esbensens negative syn på tysk tilflytning og kan kun opfordre vores medborgere til at hjælpe tilflytterne med at falde til i foreninger, på arbejdspladserne og andre store og små fællesskaber”, siger Johanna-Maria Precht.

8. maj 2024 Erhverv, Nordborg

Vindmølleparken i Lillebælt er et skridt tættere på

8. maj 2024 Erhverv

Projektet for Lillebælt Syd Vindmøllepark omfatter landanlæg i form af tre stationer og nedgravede kabler, der skal sikre tilslutning af VE-strøm til det overordnede elnet. Projektet har krævet, at der for hver af de tre stationer blev lavet et plangrundlag bestående af lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering af planerne. De tre stationer har således kørt i […]

Læs mere...