Fredag aften blev en række idrætsudøvere, blandt andet mestre, budt velkommen til Fritidsfesten i Ahlmannsparken i Gråsten. Det samme gjorde talenter, trænere og foreninger.
For at sætte gang i aftenen, så var der en opvisning med Gråsten Karateklubs unge mennesker.
“Det er en aften, vi har ventet på i lang tid. Men nu er vi endelig til Fritidsfesten igen. Corona-situationen har gjort, der ikke er så mange mestre, vi kan hylde. Men fem af dem er her i aften. De øvrige kunne ikke komme”, sagde formanden for Udvalget for Kultur, Idræt, Turisme og Handel.
Det er ikke alene mestrene, som hædres ved Fritidsfesten.
“Vi skal også hædre ildsjælene”, sagde Stephan Kleinschmidt og fortalte, at det er Folkeoplysningsudvalget, som har arrangeret Fritidsfesten
Borgmester Erik Lauritzen skulle også sige nogle ord til de mange foreningsmennesker, som sad samlet i BHJ-Salen.
“Jeg vil benytte lejligheden til at sige Jer 1000 tak for det store arbejde, som I gør i foreningerne. Og det har været ekstra hårdt, da Danmark blev lukket ned og I ikke kunne mødes. Foreninger handler jo om samvær og fællesskab. Det skal jo to til en tango og 22 til en fodboldkamp”, sagde Erik Lauritzen.
Efter talerne blev ‘Årets talent, hædret – og det er Mads Riis fra Als Gocartklub.
Årets forening er Augustenborg Spejderne, mens titlen som Årets Ildsjæl gik til Mogens Hansen fra Gråsten Boldklub. Nord-Als Boldklub blev hædret for Årets Initiativ og Årets leder er Knud Anker Jepsen fra KFUM-spjderne i Høruphav.
Efter de flotte kåringer blev de fem tilstedeværende mesterskabsvinderne kaldt på scenen. Og herefter blev der givet et stor bifald til alle mestre – også de, der ikke kunne deltage.
Kim Jakobsen, Dansk Mester 2020, Motorcross / OB B 50
Alice Jacobsen,Dansk Mester 2020, Kajak / Maraton / Damer +60 år
Claus Johansen, Dansk Mester 2020, Kajak / Maraton / Herrer +65 år
Alina Wolf, Jysk/Fysk Mester 2020, Badminton / U13A DD
Rasmus Kiebitz, Jysk/Fysk Mester 2020, Badminton / U17/19M HD
Jens Hjuler, Jysk/Fysk Mester 2020, Badminton / U19E HD
Simon Bak, Dansk Mester 2020, Dart / Hold
Allan Bak, Dansk Mester 2020, Dart / Hold
Dennis Lindskjold, Dansk Mester 2020, Dart / Hold
Tom Johannsen, Dansk Mester 2020, Dart / Hold
Henning von Essen, Dansk Mester 2020, Dart / Hold
Preben Madsen, Dansk Mester 2020, Veteraner i Minigolf
Aftenen blev rundet af med en meget underholdende tryllekunstner.
Du kan SE BILLEDER HER .