Metatrivsel starter nye hold i Sønderborg

Berit Kafton Simonsen. Privat foto
Berit Kafton Simonsen. Privat foto
21. april 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Slår jeg til? Er jeg god nok? Hvad tænker han/hun mon nu om mig? Kan jeg blive ved med at klare det her arbejde? Hvordan skal det gå med min sygdomsramte mand eller mor? Har jeg mon stress? Fejler jeg noget alvorligt? Åh nej – nu sker det igen!

Kender du de tanker?

”Sådanne tanker er helt normale, vi får hver dag flere tusinde forskellige tanker, deri blandt Vil der være negative tanker, de er uundgåelige og vi hverken kan eller skal undgå dem. På samme vis gælder det for vores følelser, vi vil møde svære, negative eller tunge følelser, det er en del af livet”, siger Berit Kafton Simonsen fra Metatrivsel i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Metakognitiv Terapis effekt viser sig i forhold til de negative tanker og følelser som hurtigt kan fylde alt for meget og for stor en del af vores vågne tid, så som tvivl, selvkritiske tanker, bekymringer over forskellige ting, grublerier over om det mon er godt nok eller tankemylder som fylder. Fælles for dette er, at det ofte fører en grad af psykisk mistrivsel med sig.

”Min kliniske erfaring, som på nuværende tidspunkt tæller over 150 metakognitive terapi timer, viser både i den individuelle terapi og i gruppeterapi forløbene, at metoden virker effektivt og skånsomt både for klienter med diagnoser som angst, ptsd og depression men i høj grad også for dig der oplever stress, pårørende med svære tanker og dig der ”bare” bøvler med et lavt selvværd eller pleaser tendenser, siger Berit Kafton Simonsen, som har Metatrivsel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Yderligere er det jo et interessant spørgsmål, hvorfor nogle mennesker så oplever at negative tanker og følelser fylder så meget, at det i sidste ende kan resultere i psykisk mistrivsel, stress, angst eller depression, hvor andre mennesker tilsyneladende ikke oplever samme udfald? Hvordan to mennesker kan møde samme svære livssituation som for eksempel stress eller en fyreseddel fra jobbet og hvor den ene måske bliver syg af det og den anden ikke gør?

”Med de metakognitive briller på vil vi sige, at det ikke er de negative tanker eller følelser i sig selv der gør os syge eller giver os ubehagelige symptomer som søvnløshed, tristhed, modløshed eller stress-symptomer. Det er det, vi gør med tankerne eller følelserne, der gør forskellen”, siger Berit Kafton Simonsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Gør vi ikke noget med sådanne tanker og følelser vil de blot passere forbi og erstattes af nye tanker og følelser. Problemet opstår først, når vi kommer til at fastholde dem, fodre dem, gruble eller bekymre os mange timer på dem eller adfærdsmæssigt måske forsøge at undgå situationer, isolerer os, dulmer med mad eller søger svar på Google”.

Metakognitiv Terapi peger desuden på, at det ikke er indholdet i tankerne der er vigtigt, men derimod hvordan vi tænker, altså bliver det vigtige, hvad vi gør med vores negative tanker og følelser. Det afgør, hvorvidt vi for eksempel oplever at kunne være nærværende sammen med andre, kunne have ro i hoved og krop – også når vi trickes i situationer, at kunne være i situationer med ro, selvom de er ubehagelige eller kunne navigere også i stressende situationer uden nødvendigvis at blive sygemeldt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når vi giver de negative tanker og følelser mindre opmærksomhed, så vil de helt automatisk fylde mindre og påvirke os mindre. Når vi påvirkes mindre, vil vores symptomer på stress, angst eller depression derfor også lette og ‘forsvinde’. Mine klienter beretter ofte om, at pludselig fylder de bare ikke mere, eller som om de glider helt i baggrunden og virker ubetydelige. Ligeledes fortæller de, at det er enormt befriende at opleve, at det er dem der har kontrollen og ikke tankerne der har kontrollen over dem – og det giver lyst til livet og modet til at gribe nye muligheder”, siger Berit Kafton Simonsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du spørgsmål, er du nysgerrig på om Metakognitiv Terapi kan gøre noget for dig, så kan du kontakte Berit Kafton Simonsen og få en uforpligtigende samtale på 24 24 91 54 eller sende en mail på [email protected].

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...