Michael Meyerheim underholder ved Andelskassens generalforsamling

11. februar 2020 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – indbyder endnu en gang sine aktionærer til bankens årlige aktionærmøder, der afholdes i marts.

I bankens aktionærkreds Sønderjylland holdes aktionærmødet tirsdag den 10 marts i Augustenborghallerne, skriver Andelskassen i en pressemeddelelse.

Mødet indledes med en god middag, og herefter vil bankens adm. direktør Jan Pedersen og områdedirektør Mikael Breinholt Juhl berette om det forgangne års begivenheder i banken. Traditionen tro vil der også være valg til Andelskassens aktionærråd. I år vil der være fredsvalg i aktionærkreds Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Priser til lokale ildsjæle og foreninger

For sjette år i træk uddeler banken ”Andelskasseprisen” og ”Sammen kan vi mere-priserne” til lokale ildsjæle og foreninger, der har skabt glæde og sammenhold og gjort en forskel i lokalsamfundet i det forgangne år. ‘Andelskasseprisen’ gives til privatpersoner, mens ‘Sammen kan vi mere-priserne’ går til foreninger. I hver aktionærkreds uddeles fire priser til en samlet værdi af 50.000 kr.

I 2019 modtog Rikke Lock Harvig fra Nordborg Andelskasseprisen, mens Sammen kan vi mere-priserne gik til Landsbyforum Sønderborg, Sønderborg eSport og Augustenborg/Bro Frivillige Brandværn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kendt tv-vært leverer livsglad underholdning

Aftenen afrundes med det underholdende og inspirerende foredrag ”Om at være sig selv – og om at være mig” med journalist, tv-vært og foredragsholder Michael Meyerheim.

De fleste kender Michael Meyerheim fra underholdningsprogrammer som Lykkehjulet, Eleva’2’ren, Go’ Morgen Danmark, Meyerheim After Eight, Spørg Charlie og Talkshowet Meyerheim. På aktionærmødet fortæller han om sine værdier og sin grundlæggende indstilling til tilværelsen, herunder om at anstrenge sig og gøre sit bedste, men også om ikke at bekymre sig alt for meget. Han giver et sjældent indblik i, hvad det vil sige at være tv-vært og frem for alt om det sjove i tilværelsen, illustreret gennem arbejdet i tv med ”Spørg Charlie”, hans samarbejde på morgen-tv med Cecilie Frøkjær og møderne med Victor Borge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Michael Meyerheim beretter også om ikke at være født selvsikker og forholder sig med et glimt i øjet til at være gået i den tredje alder og fortsætte med at være nysgerrig.

Forud for aktionærmøderne offentliggør Andelskassen sit regnskab for 2019.

Det sker fredag den 28. februar.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...