Lørdag formiddag kørte der flotte motorcykler, ældre biler og knallerter ind i Sønderborg midtby – og det gav alle og enhver mulighed for at gå og kigge på køretøjer.
“Der er en seddel med et nummer på hvert køretøj og meningen er, at folk skal gå ind på Vores Sønderborgs acebookside og stemme på den knallert, motorcykel og bil, som de bedst kan li’ – og sidst på eftermiddagen afslører vi, hvilke af dem, der fik flest stemmer og skal have en præmie”, siger citychef Axel Nielsen til SønderborgNYT.
Han har tidligere fortalt SønderborgNYT, at udover at kunne handle, så skal de lokale og turisterne også have en oplevelse, når de er i Sønderborgs handelsgader.
Veteranbilerne kan iøvrigt oplevelse hver torsdag aften, hvor de er på Slotskajen og Als Veteran Klub har deres Kaffewun med, så der er mulighed for at købe en kop kaffe og gi’ en skilling til Julemærkehjemmet.
Her kan du se billeder af køretøjerne.


















