Migge har solgt sit bageri

Lars G. Andersen, Michael Ketelsen og Karsten Hansen. Privat foto

Lars G. Andersen, Michael Ketelsen og Karsten Hansen. Privat foto

17. november 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er ikke så længe siden Michael Ketelsen fra Migges Bageri og Konditori i Skovby havde en kort snak med bageren i SuperBrugsen i Høruphav.

“Bageren sagde til mig, at han manglede plads og jeg sagde til ham, jeg havde masser af plads, men manglede folk”, siger Migge-bageren til SønderborgNYT. Den korte snak satte gang i tankerne i både Brugsforeningen for Als og Sundeved og i bageriet.

“Jeg tilbød dem at købe mit bageri og det sagde de ja til”, siger Michael Ketelsen og tilføjer, at han selv bliver i bageriet som ansat. Det får BALS’ kommercielle chef, Karsten Hansen, til at kalde det en win-win-handel.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I forvejen leverede Migges Bageri til vores butik i Skovby og nu er han ansat hos os, så det er ikke noget med, at store BALS bare køber den lille bager, selvom selve bagerbutikken i Skovby lukker”, siger han.

Der skal stadig bages i Skovby

“Det er tanken at at bageriet i Skovby, skal levere kager og konditorvarer til vores butikker og brød skal stadig laves af BALS-bageren i Høruphav”, siger BALS-direktør Lars G. Andersen. Han tilføjer, at BALS har fået tilladelse til at bruge navnet ‘Migges Bageri og Konditori’.

Artiklen fortsætter under annoncen

BALS har tidligere meldt ud, at de vil bygge et stort moderne bageri Ragebøl.

“Den plan har vi stadig, men vi venter på at byggematerialerne kommer ned i pris igen. De steg jo voldsomt, da energikrisen kom”.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...