Might Buzz og Elvis underholder til julefrokostern på DET GAMLE RÅDHUS

22. november 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der bliver fuld musik med orkestret Night Buzz til julefrokostarrangementerne i november og december på Det Gamle Rådhus i Gråsten. Og så kommer Elvis på besøg og giver et indslag. Det er selvsagt ikke afdøde Elvis Presley, som er genopstået, men derimod forsangeren og keyboard-spilleren i Night Buzz, Flemming Gammelholm, som optræder med sit Elvis-show.

Det er også Flemming Gammelholm, som spiller under selve frokosten, hvorefter Night Buzz spiller op til dans – og det har orkestret mange års erfaring med. Bandet blev dannet i 1994 af 4 garvede musikere, som alle forud havde spillet i andre orkestermæssige sammenhænge – og besætningen er her godt 23 år efter stadig den samme, skriver DET GAMLE RÅDHUS i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Night Buzz har gennem årene spillet til alle mulige forskellige arrangementer så som halballer, ringridning, firmafester og private fester. Og med et alsidigt repertoire af dansevenlige hits fra 60´erne og frem til i dag er der musik for et bredt publikum – såvel de yngre som dem, der er kommet op i årene. Med numre af blandt andet Smokie, Status Quo, Eric Clapton, Queen, Bryan Adams, Kim Larsen, Shu-bi-dua, TV2, Rasmus Seebach, Vollbeat og Jacob Dinesen har Night Buzz fået fyldt dansegulvene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Night Buzz består af Flemming Gammelholm på keyboard, guitar og sang, Jan Christiansen på guitar og sang, Tommy Svendsen på bas og sang og Harry Max Friedrichsen på trommer.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...