Miljøalarm i Bredbæk: Flere hundrede fisk fundet døde

Arkivfoto

Arkivfoto

8. maj 2025 Broager Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune blev onsdag kaldt ud til en alvorlig forurening i Bredbæk ved Nybøl, efter at en bekymret borger slog alarm via 112. Miljøvagten og kommunens tilsynsførende på vandløb rykkede hurtigt ud for at undersøge situationen.

Ved ankomsten til Bredbæk kunne myndighederne konstatere, at flere hundrede fisk var døde som følge af en ukendt forurening i bækken. Foreløbige undersøgelser peger på, at der sandsynligvis er tale om et miljøfarligt stof, som er blevet hældt i en regnvandsrist på en nærliggende vej.

Artiklen fortsætter under annoncen

Desværre er forureningen sket for flere dage siden, hvilket har gjort det umuligt at fastslå præcis, hvilket stof der er tale om, eller hvor det stammer fra. Vandløbet er i mellemtiden blevet skyllet igennem, og forureningen er nu ført bort med strømmen.

I forbindelse med hændelsen udsender Sønderborg Kommune en vigtig påmindelse til borgerne: Regnvandsriste må udelukkende benyttes til regnvand, da dette vand ledes direkte ud i vandløb og videre til havet. Eventuelle rester af kemikalier skal afleveres på kommunens genbrugspladser, hvor de kan blive håndteret forsvarligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen fortsætter nu arbejdet med at undersøge sagen nærmere og håber at kunne finde frem til kilden til forureningen for at forhindre lignende hændelser i fremtiden.

5. juni 2026 Politik, Debat, Nordborg, Samfund

Læserindlæg: Hvorfor er en advokatundersøgelse mere kontroversiel end varmepriserne?

5. juni 2026 Politik

Janne Wølke Friis Søgnen, Liberal Alliance, Sønderborg, skriver: Læserindlæg: Hvem bekymrer sig om hvor borgerne skal finde pengene? Ved byrådsmødet den 28. maj blev tonen sat fra start med et stærkt og personligt indlæg fra Helge Nielsen fra Nordals. Han er én blandt rigtig mange borgere, der i disse måneder oplever markante stigninger i varmepriserne fra […]

Læs mere...