Som en del af Finansloven vil regeringen sende penge til kommunerne og det glæder borgmester Erik Lauritzen, der gennem længere tid har holdt møder med sin partifælle, Benny Engelbrecht, som er finansordfører på Christiansborg, for, at få ham til at fortælle regeringen, at kommunerne ikke har penge til de opgaver, vi har fået.
“Der har også været møder mellem borgmestre og finansministeren og jeg må sige, han har lyttet til os og han handler på det “, siger Erik Lauritzen til Sønderborg og tilføjer, at han virkeligt anerkender indsatsen fra både Benny Engelbrecht, finansministeren og den socialdemokratiske folketingsgruppe.
“Sønderborg får 39 millioner kroner, som vi må bruge i 2025 og det gør det jo noget lettere at forhandle budget i den næste tid. Vi skal bare ikke bruge pengene på noget, som fører løbende udgifter med sig”, siger han og fortæller, at der er tale om et engangsbeløb.
“Nogle kommuner får mindre end Sønderborg, andre får mere. Vi landede på 39 millioner kroner, fordi kommuneskatten i Sønderborg ikke er så høj, som den er i nogle af de andre kommuner”, siger borgmesteren.
SønderborgNYT har også forsøgt at få en kommentar fra Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.
















