Min Købmand undersøger mulighederne for ny butik i Sønderborg

Arkivfoto

Arkivfoto

17. maj 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Butikskæden, Min Købmand, som er ejet af Dagrofa, er i gang med at undersøge mulighederne for åbne en ny butik i Sønderborg.

“Vi ser lige nu på hvilke muligheder der er for fremadrettet at kunne have en butik i byen. Det arbejde er dog ikke tilendebragt, hvorfor vi ikke kan sige noget om hvor det bliver og hvornår – hvis det lykkedes os at finde en placering”, siger ejendomsudviklingsdirektør Brian Videbæk fra Dagrofa til SønderborgNYT.

Min Købmand har tidligere været i Sønderborg og det var Lone Pickardt, som gennem 12 år havde købmandsbutikken på Grundtvigs Allé sammen med ægtemanden, André. Parret forsøgte at finde en, som ville overtage butikken, men det lykkedes ikke – og butikken, der åbnede døren første gang den 12. august 1956, lukkede med udgangen af 2022.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lone Pickardt forklarede i december, at hun og André siger farvel til butikken, fordi der skal ske noget andet.

“Vi er nået til det, som jeg kalder den tredje periode af vores arbejdsliv. Min mand har sit konsulentjob og jeg skal finde mig noget andet at lave”, sagde hun.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...