Mindeord for John Pill Christensen

2. december 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

På Sønderborg Harmonikaklubs vegne skriver Peter Laygardt mindeord, der døde den 30. september:

John Pill Christensen har i flere årtier undervist i harmonikaspil via Aftenskolen i Sønderborg.

Den 2. november 1984 samledes nogle af hans elever, han selv og mange andre harmonikaspillere, på Håndværkerskolen på Skovvej. Ideen var at stifte en harmonikaklub og der blev holdt stiftende generalforsamling.

Klubbens navn blev i første omgang ‘De sønderjydske harmonikaspillere’, men nogle år senere blev det ændret til: Sønderborg Harmonikaklub.

Mange af klubbens medlemmer har lært harmonikaspillet hos John Pill Christensen.

I kluborkesteret bidrog han med 2.-  og 3. stemme og til tider akkompagnement på synthesizer.

John Pill Christensen var siden 1990 i Harmonikaklubbens bestyrelse og de seneste 15 år beklædte han sekretær-posten. Vi savner hans engagement i klubben.

Æret være Johns minde.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...