Mindeord: Kæmpe ildsjæl har nu beriget himlen med endnu en stjerne

Mindeord.
Mindeord.
28. maj 2024 Samfund Skrevet af: Redaktion

Bestyrelsen i Sønderborg Håndbold skriver mindeord:

Det er med dyb sorg vi kan meddele at vores medlem af bestyrelsen, Flemming Nielsen, er søndag gået bort søndag.

Han involverede sig som forældre i 1999, da grundlaget for foreningen blev lagt med samarbejdet mellem Hørup, Vidar og Ulkebøl.

Vi er ydmyge og meget taknemlige over det utrættelige arbejde Flemming Nielsen ydede for foreningen igennem mere end 25 år. Han varetog mange opgaver og sagde aldrig nej til nye. Han gik til opgaverne med stort engagement, ydmyghed og med troen på, at det skulle han nok få styr på. Flemming Nielsen var en fantastisk person, altid klar til at hjælpe og med hans rolige sind og smilende væsen og gode råd var han en uvurderlig støtte og arbejdskraft i bestyrelsesarbejdet og privat, som man aldrig gik forgæves til.

Hans store passion var ungdomsarbejdet og at få samarbejdet til at fungere mellem samarbejdsklubberne og ikke mindst talentudviklingen Det lå også Flemming Nielsen på sinde, at vi skulle have en sund økonomi i foreningen – og dette underbyggede han ved at trække sponsorer til.

Flemming Nielsen blev i 2017 fuldt fortjent udnævnt til æresmedlem af foreningen, og i 2023 blev hans store bidrag til glæde for håndboldsporten i vores område anerkendt af Jysk Håndboldforbund med tildelingen af JHFs Sølvnål. Han var en kæmpe og uvurderlig ildsjæl, og han vil blive savnet.

Vores tanker går til hans hustru Anette, døtrene Sarah og Sissel, svigersøn Klaus samt børnebørnene.

Æret være Flemmings minde.

22. juni 2024 Kultur, Sønderborg

Her kan du se Skt. Hans-bål

22. juni 2024 Kultur

I morgen, søndag, er det Skt. Hans og det fejres en masse steder i kommunen – og her kan du se de steder, som har fortalt SønderborgNYT, at de vil tænde bål. Meteologerne har lovet tørvejr – og heldigvis er der ikke varslet forbud mod at tænde bål. Fluepapiret: Til Sankt Hans er der både […]

Læs mere...