Minister: Sådan kan Sønderborg forsøge at tiltrække flere statslige arbejdspladser

13. september 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag havde Venstre i Sønderborg besøg af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen .

“Han mødte vores byrådskandidater og det blev til en god snak om, hvordan og hvorfor han i sin tid gik ind i politik”, siger borgmesterkandidat Peter Hansen til SønderborgNYT.

Det blev også til en snak om, hvad vi selv kan gøre for at komme i spil til flere statslige arbejdspladser.

“Vi kan gøre os lækre og fortælle om de faciliteter, som vi har. Vi kan for eksempel fortælle, vi har en kaserne, hvor de kan vælge mellem flere af bygningerne”, siger Peter Hansen. Han er sikker på, at borgmesteren og byrådet vil strække sig langt for at hjælpe en styrelse indenfor.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi skal fortælle, at udflytningen til Augustenborg Slot er en succes”, siger han.

Peter Hansen tilføjer, at der ikke er garanti for, at vi får flere statslige arbejdspladser til Sønderborg, fordi der er en masse hensyn, der skal tages, når der placeres nye steder til styrelser.

Der er flere fordele ved at flytte statslige arbejdspladser ud af Hovedstaden.

“Ministeren fortalte, at flytteudgifterne er tjent hjem igen på bare fem år og det skyldes lavere husleje i provinsen”, siger Peter Hansen. Hertil kommer, at sygefraværet udenfor København er mindre end indenfor.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det med tab af kompetencer ved en udflytning er ikke et problem. Der er ifølge ministeren stor udskiftning i forvejen”.

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...