Miriam Mandipira bringer jazz, soul og afrikanske toner til Sønderborg

Miriam Mandipira. Pressefoto

Miriam Mandipira. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Musikelskere i Sønderborg får snart mulighed for at opleve den anmelderroste sangerinde Miriam Mandipira i et magisk samspil med tre af landets mest efterspurgte musikere, når Sønderborg Jazzclub inviterer til koncert, der finder sted søndag den 16. februar klokken 15:00 på Sønderborghus.

Miriam Mandipira bevæger sig ubesværet mellem musikgenrer og fortolker med sjælden autencitet soul, jazz, folk og afrikanske sange, som hun er vokset op med. Hendes stemme rummer en nerve og en smittende musikglæde, der giver publikum en oplevelse ud over det sædvanlige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til koncerten i Sønderborg bliver hun akkompagneret af tre erfarne jazzmusikere. Guitaristen Uffe Steen er anerkendt i jazz- og blueskredse og regnes for en guitarist i verdensklasse. Organisten Niels Ole Sørensen har turneret landet tyndt med sin trio Organic3 og mestrer den autentiske hammondlyd. Trommeslager Kristian Leth har samarbejdet med nogle af jazzens største navne og tilføjer sit karakteristiske rytmiske drive. Sammen garanterer de fire musikere en sublim liveoplevelse.

Miriam Mandipira er født i Zimbabwe og har hentet inspiration fra de store afrikanske sangere, hun lyttede til som ung, samt fra den soulfulde afrikanske musiktradition. Hun har modtaget flere priser i Danmark, og søndag den 16. februar kan publikum i Sønderborg opleve, hvorfor hun har opnået så stor anerkendelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...