Mød forfatter der viser at maleren Emil Nolde var nazist

Hans Christian Davidsen. Pressefoto
Hans Christian Davidsen. Pressefoto
13. december 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

På lørdag klokken 12-13.00 får Bog & Idé i Borgen besøg af forfatter Hans Christian Davidsen, som kommer i forbindelse med udgivelsen af sin nye bog, Nolde.

Der er gennem tiden skabt myter om mange af Noldes billeder, der ikke holder længere. Andre værker skal ses i et helt nyt lys. For selv om han aldrig tilpassede sin kunst til nazisternes smag, så tog hans motivvalg en drejning efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Nolde malede værker for at indynde sig i toppen af nazistpartiet. I bogen gennemgås det, hvilke malerier der er der tale om, og hvordan de kan tolkes i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans Christian Davidsen er en erfaren anmelder af teater, musik og historisk litteratur om det dansk-tyske grænseland og har blandt andet skrevet de populære bøger Danmark syd for grænsen, Forelsket i Flensborg og skrev også sammen med vores lokale Karsten Skov: I krig og kærlighed.

I Danmark kender de fleste ekspressionisten Emil Nolde som et offer for nazismen. I virkeligheden var han selv nazist, og hans malerier skal derfor ses i et helt nyt lys.

Emil Nolde er kendt som kunstneren, der af de tyske nazistister i 1941 fik forbud mod at male, og hvis malerier blev fjernet fra tyske museer. Han var selv medvirkende til, at det er den historie, vi har hørt, og en velvillig skare af tyske politikere, forfattere og kunstkritikere og understøttede efter Anden Verdenskrig den udlægning. Også ledelsen på Nolde-museet lige syd for den dansk-tyske grænse var bevidst med til at skabe en usand fortælling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans Christian Davidsen har i 20 år været på sporet af Noldes antisemitiske holdninger og hans fascination af nazismen, og han har i mange år forsøgt at få adgang til arkiverne på Nolde-museet. Det blev først for alvor muligt, da museets nuværende leder tiltrådte. I museets arkiver fandtes en omfattende korrespondance mellem Nolde og hans kone, Ada, som viser, at de begge beundrede Adolf Hitler.

17. januar 2025 Samfund, Sønderborg

Spildevand løb ud i bæk ved Surløkke: Det må ikke ske, siger SONFOR-direktør

17. januar 2025 Samfund

I starten af januar betød en kombination af nedbør, vandmættet jord og tøbrud, at den transportledning, der fører spildevand under Alssund til renseanlægget ved Kær Vestermark, blev overbelastet. Det medførte, at der løb ca. 550 m³ blandet spildevand og regnvand ud ved et nødudløbsværk ved Surløkke, hvor vandet strømmede ned i en bæk og videre […]

Læs mere...