Mød Mikkel Emborg som fortæller om et liv med AIDS

Mikkel Emborg. Pressefoto

Mikkel Emborg. Pressefoto

1. oktober 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

I december 1981 skrev aviserne for første gang om en sjælden kræftsygdom, der ramte unge mænd herhjemme og i USA. Det var inden, man vidste, hvad aids egentlig er. På biblioteket i Sønderborg kan du onsdag den 12. oktober klokken 16.30 møde en af de unge mænd, der blev smittet, men som overlevede, og det er Mikkel Emborg, der bor i Skodsbøl.

Han har sammen med syv andre langtidsoverlevende bidraget til bogen ‘Da døden blev aflyst – 40 år med aids’, som AIDS-Fondet og nonprofit-forlaget Ordskælv udgav i december 2021, skriver biblioteket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mikkel Emborg læser op fra sin egen historie og uddyber sin fortælling. Derudover fortæller en medarbejder fra AIDS-Fondet den store historie om hiv og aids i Danmark og kommer ind på, hvor tæt vi er på målet om nul nye tilfælde i 2030. Slutteligt handler det også om, hvor langt vi er nået med behandling og forebyggelse.

 

 

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...