Mommark mangler de tyske sejlere og campister

31. maj 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Carsten Koch og hans personale havde lørdag aften forrygende travlt med at lave mad og servere for alle de gæster, der ville hygge og spise i Café Seaside ved Mommark Marina og Camping. Cafeen åbnede sidste weekend for aftenservering – og selvom det er med et reduceret menukort, så kommer gæsterne strømmende til.

“Hvor mange der har været lørdag aften, ved jeg ikke endnu. Men fredag serverede vi for 110 personer og det er jo helt fantastisk. Jeg er virkelig beæret over den flotte opbakning, som vi får”, siger Carsten Koch, der er restauratør, havnemester og campingpladsbestyrer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Fra den 12. juni har vi fuldt menukort igen og det er også dér, vi begynder at holde åbent alle ugens dage”, siger Carsten Koch til SønderborgNYT. På grund af Corona-krisen er en del af køkkenpersonalet sendt hjem, men de kaldes ind igen, når der skrues op for aktiviteterne.

Tyskerne mangler

Carsten Koch er langt fra så positiv, når der skal snakkes lystsejlere og campister.

“På campingpladsen er fastliggerne kommet og derudover er der 16 andre campister. Vi mangler tyskerne”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Almindeligvis plejer 25 procent af campinggæsterne at være fastliggere og de næste 25 procent plejer at være tyskere. De resterende 50 procent er campister, som blot er på visit nogle få dage.

I marinaen er det som på campingpladsen.

“I år har vi set flere danske sejlere end tidligere, men der er langt fra det antal både, som her plejer at være”, siger Carsten Koch og tilføjer, at det igen er tyskerne, der ikke er kommet.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...