Mommark: Ny lokalplan skal gøre ulovligt sommerhusbyggeri lovligt

24. august 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I 2019 blev der givet tilladelse til at bygge 23 store sommerhuse i Mommark og det viste sig i foråret 2021, at husene er større end lokalplanen tillader – det sagde Planklagenævnet. Hvis byggeriet skal gøres lovligt, så skal der en ny lokalplan til – og nu er den klar til at blive sendt i høring, hvis ellers Teknik-, By- og Boligudvalget i dag, onsdag, siger god for det.

”Der skal føres en vej ind til sommerhusene og der er ikke helt enighed om, hvor den skal placeres”, siger udvalgsmedlem Tage Petersen fra Venstre. Han fortæller, at bliver der ikke enighed i udvalget, så kan sagen sendes i Byrådet, som så træffer en afgørelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

At sommerhusene skal have lov til at blive stående, er der angiveligt enighed om.

Sagen begyndte i efteråret 2019, hvor Skanlux søgte om lov til at opføre større sommerhuse på Fiskerløkken i Mommark. Området er omfattet af lokalplan for et sommerhusområde og den er vedtaget i 2007. Forvaltningen vurderede, at Skanluxs ønske om sommerhuse krævede dispensation fra lokalplanen til henholdvis forøgelse af bebyggelsesprocenten, terrænregulering og forøgelse af overkørsler til de enkelte matrikler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen vurderede også, at projektet i sin helhed kunne rummes inden for selve lokalplanen og ikke var i strid med lokalplanens formål eller principper og dermed heller ikke i strid med lokalplanens udstykningsplan.

Grundejerforeningen har klaget over at Sønderborg Kommune har undladt at høre grundejerforeningen i forbindelse med dispensationssagen.

Grundejerforeningen har også klaget over at Sønderborg Kommune ikke, i forbindelse med ansøgningen, har taget stilling til og sagsbehandlet det forhold, at ansøgers projekt afviger fra lokalplan, idet lokalplanen er baseret på byggeri af 55 sommerhuse og ansøgers projekt er baseret på 23 sommerhuse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planklagenævnet gav  i maj 2021 klagerne ret. Altså var forvaltningens tilladelse til byggeriet ikke længere gældende.

I foråret 2021 spurgte SønderborgNYT Tage Petersen fra Venstre, om det ikke fremover ville være lettere at vente med lokalplaner og godkendelser af byggerier, indtil de er færdige – og på den måde undgå at samme sag skal behandles flere gange.

“Man kan sådan set godt sige, at det er lettere først at bygge og så lave lokalplan bagefter, men vi har en pragmatisk tilgang i den her sag og er egentlig mest optaget af, der kommer en plan for den trafik, som følger med de større sommerhuse”, svarede Tage Petersen. Og det er vejføringen, der har betydning for, om udvalget godkender at lokalplanen skal sendes i høring eller lader det være op til Byrådet at afgøre det.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...