Motionsklubben Broager byder velkommen i nye lokaler

26. januar 2016 Broager

Bestyrelsen for Motionsklubben Broager skriver:

Den 1. februar åbner ”Motionsklubben Broager” i nye lyse lokaler på Møllegade 23 i Broager med nye og brugervenlige træningsmaskiner.

Der vil være åbent alle dage fra kl. 06 til kl.22. Artiklen fortsætter under annoncen

dk/wp-content/uploads/2015/04/by51-294×300.jpg” alt=”by5″ width=”294″ height=”300″ />

Årsagen til at Motionsklubben flytter er, at Broagerhallens bestyrelse og Motionsklubben Broagers bestyrelse ikke kunnet blive enige om motionsklubbens fremtidige virke og vision.

Motionsklubbens vedtægter blev i april 2015 kraftigt revideret, hvor tanken var at motionsklubben fortsat skulle have til huse i lokaler i Broagerhallen. Der skete dog desværre ikke den fornyelse, som bestyrelsen havde lagt op til og derfor blev der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i november måned, hvor motionsklubbens beliggenhed blev ændret til lokaler i Broager.

I april 2015 blev der valgt en hel ny bestyrelse, der siden har forsøgt at få motionsklubben opdateret, hvilket ikke er lykkedes. Hallens bestyrelse, der ejer alle træningsmaskiner, der er fra ca. 1990 èrne, delte ikke denne holdning. Motionsklubben Broager var ikke selv i stand til at forny træningsmaskinerne, idet alle indtægterne fra kontingent gik til betaling af den høje husleje på kr. 17.500.

Meget undrer

Desuden har det ikke været muligt at få udleveret hverken referater, protokoller og regnskabsbilag fra den forrige bestyrelse for motionsklubben. Der er heller ikke oprettet en særskilt konto på opkrævet depositum for de adgangsgivende brikker til hallen. Disse midler er derimod indgået i hallens daglige drift, hvilket den tidligere jobcenterkasserer har udtalt overfor den nye bestyrelse. I 2013 havde den tidligere bestyrelse tillige overført kr. 35.000 fra motionsklubbens konto til Broager hal 2. Denne overførsel findes, der ingen lovlig dokumentation for på i form af referat, beslutning eller protokol. Uanset om dette har forelagt, er der tale om en ulovlig handling.

Derfor stod vi på bar bund, men heldigvis fik vi kontakt til to meget aktive iværksættere i Broager, indehaverne af Waterless ApS/Flytteboxen, i det tidligere Hemogram. Takket være dem, kan Motionsklubben Broager flytte ind i nye lokaler med nye brugervenlige træningsmaskiner. Det betyder, at borgerne i Broager og omegn ikke længere nødvendigvis skal til enten Alnor eller Sønderborg for at få tilbud om at træne og vedligeholde deres færdigheder.

Vi byder alle velkommen den 30. og 31. januar mellem kl. 14 og 17, hvor der er åbent hus arrangement.

Den 1. februar er den første officielle åbningsdag i motionscentret fra kl. 06

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk