Multikulturhuset danner rammen om ‘Den Røde Tråd’

Pressefoto

Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Hvordan finder en kunstner sin egen røde tråd? Det er spørgsmålet, som seks kunstnere fra Danmark og Tyskland undersøger i en ny udstilling i RADAR i Multikulturhuset.

Gennem maleri, tekstil og skulptur udforsker de trådens symbolske betydning og dens rolle i kunsten, fra mytologiens skæbnespind til den personlige kunstneriske identitet. Publikum inviteres til at opleve, hvordan den røde tråd væver sig gennem forskellige teknikker og fortællinger.

De tre danske og tre tyske kunstnere bag udstillingen er Margit Buß (Egernførde), Heike Jacobsen (Tinglev), Hanne Ida Helstrup (Sønderborg), Anka Landtau (Struxdorf), Kate Skjerning (Djernis) og Ute Wöllmann (Berlin). De byder publikum velkommen til ferniseringen, der finder sted den 21. februar 2025 klokken 16.30 i RADAR, Multikulturhuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingsprojektet ‘Den Røde Tråd | Der Rote Faden’ tager udgangspunkt i metaforen om den røde tråd – både som et gennemgående element i den kunstneriske proces og som et kulturhistorisk symbol på skæbne og livsvej. I både græsk og nordisk mytologi spindes menneskets livstråd af skæbnegudinderne Moirerne og Nornerne. For kunstnerne handler det om at genkende deres egen tråd og forme en unik kunstnerisk identitet.

For kunstner og grafiker Hanne Ida Helstrup fra Sønderborg har arbejdet med temaet været både udfordrende og inspirerende:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ironisk nok har det været svært at finde den røde tråd – især i mit eget kunstneriske udtryk, men også i fællesskabet med de andre kunstnere. Men netop den søgen har gjort projektet særligt givende. At undersøge, hvordan den røde tråd kan tage form på tværs af teknikker og fortællinger, har været en kunstnerisk erkendelsesrejse i sig selv”, siger Hanne Ida Helstrup i en pressemeddelelse.

Udstillingen kan opleves fra den 21. februar til den 19. marts 2025 i Bibliotekets bemandede åbningstid som er mandag til fredag klokken 10:00 til 17:00 og lørdag klokken 10:00 til 14:00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...