Multimediestuderende hjælper Børns Voksenvenner

18. december 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Multimediestuderende fra Erhvervsakademi Sydvest i Sønderborg har hjulpet Børns Voksenvenner med Projekt UngeNet. Det har resulteret i en ny hjemmeside og logo for at skabe bedre muligheder for at komme i kontakt med de unge, der har brug for hjælp.

Formand for Børns Voksenvenner Elsebeth R. Poulsen, studerende Nathalie Braczek og studerende Anne Mette Sørensen fra Erhvervsakademi Sydvest.

Formand for Børns Voksenvenner Elsebeth R. Poulsen, studerende Nathalie Braczek og studerende Anne Mette Sørensen fra Erhvervsakademi Sydvest.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børns Voksenvenner Sønderborg er etableret i 2009 og har siden da haft succes med at etablere venskaber mellem børn og unge med et spinkelt familienetværk og frivillige ressourcestærke voksne i hele Sønderborg Kommune.

Formand for Børns Voksenvenner Elsebeth R. Poulsen siger:

“Projekt UngeNet er en del af Børns Voksenvenner Sønderborg.  Et tilbud til unge, som oplever at være uønsket alene. Det gør ondt, ødelægger selvværdet og kan på sigt føre til psykiatriske lidelser. Gennem projektet ønsker vi at give disse unge en ekstra voksenkontakt, en netværksven der har tid og ressourcer til at være sammen med dem, lave nogle sjove ting eller som bare vil lytte og støtte, når der er brug for det”.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Vores navn og logo, der retter sig mod børn, har ikke fungeret i forbindelse med Projekt UngeNet. Da vi er en frivillig forening med begrænsede midler, valgte vi derfor efter sommerferien at kontakte Erhvervsakademiet EASV Sønderborg. Efterfølgende har tre grupper studerende lavet projekter i at lave hjemmeside, logo og PR materiale til UngeNet.

“UngeNet’s formål synes jeg meget godt om og er derfor glad at kunne understøtte dem”, multimediestuderende Nathalie Braczek. Medstuderende Anne Mette Sørnsen tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er glad for at kunne stå inde for, hvad jeg har fremstillet til UngeNet. Det er en forening med et godt formål og jeg hjælper dem glædeligt”, siger hun.

EASV Sønderborg søger altid efter virksomheder til projektforløb. Interesserede kan kontakte lektor Peter Schroll på tlf. 4177 5794.