Museumsinspektør på Sønderborg Slot, Rene Rasmussen, giver på dagbladet Informations hjemmeside søndag eftermiddag syv grunde til at sønderjyder har stemt på Dansk Folkeparti.
Du kan læse hans indlæg her:
Venstre plejer at være størst i Sønderjylland – men vælgerne har straffet V pga. Løkkes mange møgsager. Det er den ene grund.
Den anden grund er, at Sønderjylland i 1990’erne var én af Danmarks mest industritunge regioner, målt i forhold til indbyggertallet – tænk på Danfoss, Brdr. Gram og andre store arbejdspladser. Og selvom man synes at tro det i København, så sidder sønderjyderne altså ikke og spiller banjo, mens de venter på, at nogle byboere skal sejle forbi i en kano …
Det var (og er sådan set stadig) en industrialiseret landsdel. Men mange tusind arbejdspladser er forsvundet til Østeuropa eller Kina – og alle de nye, kreative jobs lander i de store byer – og ikke i Nordborg eller Vojens. Der er mange i Sønderjylland, der ikke føler, at de har haft stor gavn af globaliseringen.
Samtidig (og det er den tredje grund) har strukturreformerne næsten systematisk fjernet offentlige arbejdspladser fra landsdelen, seminarier, kaserner, sygehuse, domhuse … Der er en følelse af, at centraladministrationen gør sit bedste for at afvikle landsdelen – og når mange så står tilbage som arbejdsløse eller lavt uddannede, bliver der peget fingre af dem fra København. “Først pisser de på os – og bagefter siger de, at vi lugter!”, som én af mine bekendte sagde.
Så er der det med grænsen … Jeg besøgte arresthuset i Sønderborg i 2013, da bygningen havde 100 års jubilæum. Arrestforvareren fortalte mig, at samtlige indsatte var indbrudstyve fra Litauen. Samtlige indsatte … Der er rigtig mange, der er frustrerede over indbrud – og utrygge ved, at politiet nu er op til en times kørsel væk. Det er den fjerde grund.
Den femte grund er, at Thulesen Dahl betragtes som en meget troværdig og sympatisk partileder – og han er opstillet i Sydjyllands storkreds. Han har trukket RIGTIG mange stemmer.
Men hov, hvad med de fremmede? Betyder de ikke noget? Jo, de gør det vel nok. Men mest på en temmelig indirekte måde. Folk vil sådan set gerne hjælpe mennesker i nød, det gælder også inkarnerede DF-vælgere. Men der er en dyb frustration over, at det tilsyneladende er komplet umuligt at smide kriminelle asylansøgere ud igen. Så hellere slet ikke tage nogen ind, synes logikken at være. Det er den sjette grund.
Den syvende grund er, at mange sønderjyder flere gange ugentligt bliver mindet om den høje moms og de mange afgifter i Danmark, nemlig når de tager ned til Tyskland og handler ind. Og det er ikke kun øl og sodavand, det er alle dagligvarekøb. Der er kæmpekøer af danskere ved tyske supermarkeder (og vi snakker ikke kun grænsekiosker her), og de køber ind for tusindvis af kroner – alle sammen. At det frustrerer landsdelens detailhandlende siger sig selv.
Der er sikkert flere grunde, men det er de grunde, jeg oftest har hørt i Sønderjylland. Mange sønderjyske vælgere
Fleggaard viser tydeligt forskellen på danske og tyske priser.
mener, at deres interesser varetages bedst af DF. Det må nu være op til de øvrige partier at overbevise dem om noget andet.
Debatten om de mange stemmer viser i øvrigt, at der er en stort skel mellem de store byer og landområderne. Mens befolkningen i hovedstaden er skræmt over, at DF har fået et godt valg i Sønderjylland, så er folk hernede skræmt over, at københavnerne har stemt på Enhedslisten og Alternativet.
Enhedslisten opfattes som et parti, som har et meget tvivlsomt forhold til den private ejendomsret og hvis holdning til bilister er, at de jo bare kan tage S-toget.
Og Alternativet opfattes som et parti, der vil løse en finanskrise ved at foreslå en omgang “kluddermor”.
Måske er der nogen, der kan forklare sønderjyderne, hvorfor byboerne har stemt på de to partier?
