Musikere fra 6430 er gået sammen om at hylde lokalområdet

All Stars 6430 består af otte lokale musikere fra Nordals. Pressefoto

All Stars 6430 består af otte lokale musikere fra Nordals. Pressefoto

9. juli 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Otte lokale musikere fra Nordals gik sidste år sammen om et særligt projekt. Under navnet All Stars 6430 skabte de nye sange, der handler om netop det sted, de alle har rødder, nemlig 6430-området. Det hele kulminerede med en times koncert ved Nordals Musikfestival 2025, hvor publikum kunne nyde en række originale numre på ‘Alsingeren’, scenen ved slottet.

Det var en varm og solrig sommerdag, og stemningen var lige så god som vejret, da Jan, Dusko, Oliver Jon, Bente, Tim og VOS gik på scenen. Under mottoet ‘vi asfalterede som vi kom frem’, som Jan udtrykte det, udviklede projektet sig undervejs, og endte med at samle musikerne om fællesnummeret Alle stjerner. På trods af vidt forskellige musikalske udtryk kunne alle spejle sig i sangen, som i dag står som en slags fælles hymne for projektet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over fællessangen bød koncerten også på numre som ‘Æ æ glaj’ af Bente og Tim, ‘Turøvej’ af Oliver Jon, ‘Kom en tur til Nordals’ og ‘Livets rytme’ af Dusko og Jan, samt ‘Der hvor vi kommer fra’ og ‘Roser og vanilje’ af VOS. Hver sang er skrevet med kærlighed til lokalområdet og de mennesker, der bor her.

All Stars 6430 kan findes på alle relevante streamingtjenester, både under kunstnernes egne navne og under fællesnavnet. På Facebook kan man følge projektet på siden ‘All Stars 6430’, oplyser gruppen i en pressemeddelelse.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...