Musikfestival på Strandhjem

Musikfestival med udsigt. Foto: Ole Kæhler
Musikfestival med udsigt. Foto: Ole Kæhler
4. august 2023 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Musikfestivalen på Strandhjem den 17. august er et tilbud til psykisk syge fra botilbud, bofællesskaber, væresteder og hjemmeboende i Sønderjylland. Festivalen henvender sig til en målgruppe, som kan have det svært med at benytte sig af de ordinære koncerttilbud i området. Udover, at give gæsterne en god musikoplevelse i trygge rammer, er målet med festivalen også at styrke fællesskabet indenfor socialpsykiatrien i det sønderjyske.

Festivalen arrangeres med støtte fra fonde og lokale virksomheder. Vi har i år modtaget økonomisk støtte fra Fabrikant Mads Clausens Fond, Linak, Lions Club Broager-Gråsten og Bobbyfestival, skriver Strandhjem i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I år kan festivaldeltagerne glæde sig til at høre masser af god musik fra scenen. Først er det gensyn med den dygtige lokale musiker Ulrik fra Gråsten, som vil synge hits vi alle kender og som vi ved kan skabe den gode stemning lige fra start af. Herefter spiller duoen Riggelsen og Steen, bl.a. kendt fra Dansktoppen med sangen Æ AK ’17. Det velkendte rockband, Keinstein, slutter årets festival af, og her kan vi glæde os til danske hits i en anderledes og rocket udgave.

Vi håber igen i år at se mange festivalgæster, som vil høre god musik og opleve hygge og fællesskab. Personale, beboere og frivillige på Strandhjem er klar til at sørge for at skabe rammerne for en dejlig musik eftermiddag og aften.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som altid, så sørger Strandhjem for at der kan købes mad, drikke og kaffe i festivalteltet.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...