Musikskolens Performance Akademi inviterer til Mini-Teaterfestival

17. marts 2023 Kultur

Sangstemmer, triller og latter gjalder gennem gangene i Musikhuset på Skovvej og forventningens stemning får nærmest huset til at dirre. De færreste er i denne tid i tvivl om, at Performance Akademi Sønderborg barsler med noget stort.

De 36 teaterglade elever, der går på Performance Akademi på Musikskolen, er nemlig i fuld gang med at øve til ikke bare en, men hele tre forestillinger på en gang. Mandag og tirsdag 17. og 18. april inviterer performanceeleverne nemlig til ’Mini Teaterfestival’ på Sønderborg Teater. Så der er nok at se til, skriver Musikskolen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også i år stiler akademiet højt. Der skal nemlig prøves kræfter med skoleversionerne af de kendte musicals, Skatteøen, Alice i Eventyrland og We Will Rock You. Om formiddagen vises de for skoleelever i lukkede forestillinger. Her er to af tre forestillinger allerede udsolgt.

Alle og enhver kan købe billetter på Sønderborg Teaters hjemmeside til forestillingerne om eftermiddagen og aftenen.

Publikum kan opleve Skatteøen mandag 17. april kl. 17. Alice i Eventyrland spilles samme aften kl. 19. Dagen efter, tirsdag 18. april, gælder det så We Will Rock You, der begynder kl. 19.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
22. marts 2023 Sport, Nordborg

Egen UI er superklar til sæsonstarten på lørdag

22. marts 2023 Sport

Egen UI har haft en fremragende forberedelse til den kommende halvsæson i Jyllandsserie 2. Med opstart midt januar i de sure vinterkolde aftener og en uges træningsophold i Tyrkiet i slutningen af februar med mange træningspas på fine græsbaner. Mange fine resultater i træningskampene og et par spændende tilgange. Sidst men ikke mindst – et […]

Læs mere...