N1 giver gratis transport af strøm resten af året

26. juni 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

De 800.000 husstande og virksomheder i Sønderborg og Jylland, som Netselskabet N1 forsyner med strøm, kan se frem til en billigere elregning. Fra 1. august og resten af året skal de nemlig ikke betale N1 for at få transporteret deres strøm.

Når N1 fra 1. august indfører 0-tarif skyldes det to ting. For det første sænker N1 nettarifferne med 30 procent som følge af lavere udgifter til nettab. For det andet har N1s bestyrelse netop besluttet at give elforbrugerne en ekstraordinær rabat på 750 millioner kroner. De to ting betyder tilsammen, at N1s 800.000 kunder samlet sparer i alt en milliard kroner i resten af 2023. For en typisk husstand med to voksne og to børn betyder det en besparelse på cirka 930 kroner på elregningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overskud kommer andelshaverne til gode

N1 ejes af energi- og telekoncernen Norlys, der kom ud af 2022 med et større overskud. En del af det overskud kommer N1 til gavn.

”Det går godt for vores ejer, og vi er glade for, at vi også kan lade det komme vores netkunder, som også er andelshavere, til gode. Ved at sænke tariffen til 0 kroner resten af året, giver vi den maksimale rabat til kunderne, som vi kan”, siger N1s bestyrelsesformand Jesper Barslund i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lavere omkostninger

Når N1s omkostninger er faldet, skyldes det primært en lavere elpris. Når man transporterer strøm, sker der et naturligt tab af strøm. Jo billigere strømmen er, jo lavere udgifter har N1 derfor til nettab.

Er N1’s omkostningsniveau uændret resten året, vil nedsættelsen på 30 procent fortsætte ind i det nye år.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...