Når du støtter SAABU hjælper du medarbejdere med at vokse

Esben, Gisela og Carsten arbejder i køkkenet. Privatfoto

Esben, Gisela og Carsten arbejder i køkkenet. Privatfoto

24. februar 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Måske har du set dem på et lokalt marked: håndlavede glasfigurer, træarbejde eller hjemmelavet marmelade. Eller måske har du spist i caféen i Humlehøj Hallerne uden at tænke over, hvem der står bag maden.

Bag disse produkter og oplevelser står medarbejdere fra SAABU, et arbejdsfællesskab, hvor mennesker med særlige behov arbejder med at fremstille varer og ydelser, som bruges og værdsættes af andre. SAABU er et kommunalt tilbud i Sønderborg Kommune, hvor beskyttet beskæftigelse skaber rammerne for, at medarbejderne kan udvikle deres færdigheder gennem meningsfuldt og praktisk arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

På SAABUs forskellige afdelinger arbejder de blandt andet med dyr og naturpleje, i køkkener og caféer, samt på værksteder, hvor de fremstiller alt fra træ- og glaskunst til montagearbejde.

“Det betyder meget for medarbejderne at følge hele processen fra idé til færdigt produkt. Det giver en følelse af stolthed og anerkendelse, når de oplever, at deres arbejde bliver værdsat”, siger afdelingsleder for SAABU Sønderborg, Michael Egeberg, til SønderborgNYT.

For Kevin, der i otte år har arbejdet i beskyttet beskæftigelse på SAABUs gård ved Sjellerup, betyder det at passe bondegårdsdyr og dyrke frugt og bær ikke kun noget for ham selv, men også for dem, der besøger stedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var rigtig hyggeligt at se, hvor glade børnene blev for at være tæt på hestene. De fik lov til at strigle dem, og man kunne mærke, at det var en stor oplevelse for dem. Det gjorde mig også glad, at jeg kunne hjælpe med at give dem den oplevelse”, fortæller han.

Også i caféen i Humlehøj Hallerne er der plads til både udvikling og succesoplevelser.

“Jeg var lidt nervøs for, hvordan det ville være at arbejde sammen med pædagogerne, men det viste sig at være en rigtig hyggelig arbejdsplads. Jeg får lov til at komme med idéer til maden, og jeg kan udvikle mig i mit eget tempo”, fortæller Dorte, der arbejder i beskyttet beskæftigelse i caféen i Humlehøj Hallerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge køkkenleder Gisela Bantin Westergaard gør det en forskel, når medarbejderne får positiv feedback.

“Når gæsterne roser maden, kan man se, at det betyder noget. De får en oplevelse af, at deres indsats har værdi”, forklarer hun.

Hos SAABU handler arbejdet ikke kun om at have noget at beskæftige sig med i hverdagen. Det giver medarbejderne en oplevelse af at bidrage med noget meningsfuldt, hvor deres evner og indsats bliver set og anerkendt.

Næste gang du ser et SAABU-produkt eller besøger caféen i Humlehøj Hallerne, er det resultatet af et arbejdsfællesskab, hvor medarbejderne udvikler sig og oplever glæden ved at skabe noget af værdi.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...