Når ingen tør blande sig kan vold i hjemmet ende med drab

4. juli 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Når lederen af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, Ruth Malle, fortæller om centrets arbejde, så siger hun:

“Vi forebygger drab”.

Og det er der al mulig grund til at tage alvorligt.

Hvert år udsættes cirka 33.000 kvinder og 13.000 mænd for vold fra deres partner. 10-12 personer, heraf flest kvinder, bliver slået ihjel.

En kvinde havde bedt naboerne ringe til politiet, hvis de hørte larm fra lejligheden. Hun skreg i ti minutter, inden hun blev slået ihjel. Flere i opgangen hørte hende.

Artiklen fortsætter under annoncen

En anden kvinde blev stukket ihjel af sin eksmand med en kniv, da hun var ude at handle. Inden det skete, havde manden fortalt syv personer i omgangskredsen, at han ville dræbe hende.

Turde flere blande sig, så ville statistikken ifølge Fyens Stiftstidende se mindre dyster ud, konkluderer et nyt forskningsprojekt, der gennemgår 36 drab i ægteskaber og parforhold begået i Danmark fra 2009 til 2011.

Kendetegnende for de tragiske sager er, at venner, familie, naboer eller kolleger vidste, at der var alvorlige problemer i forholdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi mangler mod til at handle

I sociolog Ester Nørregaard-Nielsens og  cand.jur. Nell Rasmussens undersøgelse svarer ni ud af ti, at de synes, at det er rigtigt at blande sig, hvis man er vidende om vold i et parforhold. Kun syv procent mener, at partnervold er en privat sag.

Når de gode intentioner sjældent føres ud i virkeligheden, så skyldes det ifølge undersøgelsen især frygten for at gøre noget, som er uacceptabelt i andres øjne.

Og her er det udbredt blandt de adspurgte at tro, at andre mener, at det er utidigt at blande sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har en frygt for at gøre noget, som andre vil se på med misbilligelse, og derfor lader vi alle være med at blande os. I vores iver for at tilpasse os omverdenen overhører vi vores indre normer og moral”, siger Esther Nørregård-Nielsen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...