Når Nørager tømmes for lejere må det ikke føre til nye ghetto-områder

10. oktober 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Boligområderne Nørager og Søstjernevej med flere blev for knap et år siden udpeget som hårdt ghettoområde. Som følge deraf har Sønderborg Kommune og Sønderborg Andelsboligforening i fællesskab lavet en plan.

Planen gør, at op imod 236 husstande i Nørager skal genhuses i andre almene boligområder i kommunen, fortrinsvis i Sønderborg by, i løbet af 2023 og 2024.

”Det er rigtigt mange og nogle af dem skal i nye boliger. Flere byggeprojekter er på vej og vi har fortalt boligforeningerne, at kommunen bliver nødt til at tilgodese Sønderborg Andels Boligforening, som står med udfordringen med at genhuse”, siger borgmester Erik Lauritzen. Han nævner, at der blandt andet skal bygges på et areal ved Sønderborg Kaserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Og der er også nogle af beboerne i Nørager, som allerede er flyttet. De har selv fundet en lejebolig eller købt sig et hus – og på den måde bestemmer de jo selv, hvor de skal bo”.

“I processen med at genhuse, så er vi meget opmærksomme på, at vi ikke ender med at lave nye ghetto-områder”, siger borgmesteren til SønderborgNYT.

I Sønderborg Kommune er boligområdet Kløver- og Hvedemarken udpeget som et ’forebyggelsesområde’. Det forpligter Sønderborg Kommune samt Sønderborg Andels Boligforening og B42 til at arbejde med fleksibel udlejning, så der gives fortrinsret til boligsøgende, der opfylder beskæftigelses- og uddannelseskriterierne. Det skal være med til at sikre, at der flytter ressourcestærke beboere ind i boligområderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med den kommende genhusning fra Nørager har Sønderborg Kommune fået en fælles og forpligtende genhusningsaftale med alle boligforeninger i kommunen. Genhusningsaftalen skal være med til at sikre en god proces for den enkelte beboer. Samtidig er der fokus på, at udsatte beboere ikke flyttes til udsatte boligområder eller boligområder, der er i risiko for at udvikle sig til at være udsatte. For eksempel vil det kun være muligt at blive genhuset i ’forebyggelsesområdet’, såfremt beboeren er i uddannelse eller beskæftigelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at hjælpe i genhusningsprocessen og arbejdet med de udsatte boligområder generelt har forvaltningen lavet et værktøj til boligsocial monitorering af de almene boligområder i Sønderborg by. Kontrolværktøjet gør det muligt at følge udviklingen i de enkelte boligområder tæt, ligesom det i højere grad vil være muligt at agere forbyggende i samarbejdet med boligforeningerne fremover.

Forvaltningen har haft fokus på, at værktøjet skal være overskueligt og nemt kunne levere data til brug af både kommunen og boligforeninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

24. april 2024 Frivillige, Sønderborg

72 spiste sammen i Frivillighedens Hus

24. april 2024 Frivillige

Onsdag middag var der fællesspisning i Frivillighedens Hus og der dukkede 72 personer op for at nyde god mad og hyggesnakke med de andre, som var kommet. “Arrangementet heddër Sønderborg spiser sammen og det er en udspringer af Danmark spiser sammen, om kommer fra Folkebevægelsen mod Ensomhed”, sagde frivilligkonsulent Johnny Gammegaard i sin velkomst. “Det […]

Læs mere...