Nabogo-app gør samkørsel meget lettere

Nabogo gør samkørsel lettere. Foto: Nabogo
Nabogo gør samkørsel lettere. Foto: Nabogo
8. april 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg Kommune findes der cirka 39.000 privatejede biler, som for manges vedkommende hver dag bliver brugt til at køre til og fra arbejde eller skole med én passager. En ny løsning skal gøre det nemmere at vælge at køre sammen med andre.

Teknik, By og Boligudvalget besluttede tidligere på året, at den kollektive transport skal udvides med en samkørselsordning. Det skal gøres gennem en eksisterende app, hvor det er nemt at finde andre at køre sammen med. Der er nu indgået en aftale med firmaet nabogo, som står for hele opgaven med at sætte gang i projektet, levere app-løsningen samt marketing og lokale partnerskaber, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

App’en skal gøre det nemmere at finde et lift og tilbyde andre at køre med. Den viser mødesteder og en tidsplan, så brugeren kan se, hvornår liftet vil ankomme. Bilisten får et tilskud til køreturen, som kommunen betaler. Desuden er app’en koblet op på Rejseplanen, som viser mulige nabogo-lift og busafgange, så det er nemt at få et overblik over transportmulighederne.

Sønderborg Kommune har sat 305.000 kroner af til opstart og drift af ordningen i 2024.

Man kan gratis hente nabogos app og bruge den til at udbyde eller finde lift.

Artiklen fortsætter under annoncen

De første 10 kilometer af hver tur betales af nabogo  – passageren kører gratis, og chaufføren får 10 kroner pr. passager. Efter 10 kilometer betaler passageren 75 øre pr. kilometer direkte til chaufføren ud fra et deleøkonomisk princip.

Vil man prøve at køre med uden at have appen, kan chaufføren vælge ’Kør nu’, hvorefter passageren scanner QR-koden, og samkørslen er i gang.

Samkørsel er et supplement til kollektiv transport de steder, hvor der er få afgange med bussen.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...