– Når færdiguddannede ikke flytter må vi uddanne dem lokalt

9. januar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Uddannelser tiltrækker og fastholder mennesker.

Det er konklusionen i en ny analyse udarbejdet af Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler om netop professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender.

65 procent af de studerende, som er tilflyttere til den pågældende uddannelsesby, bor fortsat i kommunen et år efter endt uddannelse, mens hele 86 procent af de lokale dimittender bliver i kommunen. I gennemsnit bor 75 procent af professionshøjskolernes dimittender i udbudstedets kommune året efter afsluttet uddannelse. Ser man på den enkelte region, bliver 89 procent af de studerende på landets professionshøjskoler boende et år efter endt uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere har Danske Regioner og Danske Erhvervsakademier offentliggjort mobilitetsanalyser, der overordnet viser det samme billede.

“De her mobilitetsanalyser er vigtige, fordi de er med til at understrege, at når dimittenderne ikke flytter efter endt uddannelse, så er det helt afgørende med gode uddannelser i hele Danmar”, siger Kim Ruberg, formand for Balance Danmark.

I august udgav Balance Danmark, under det daværende navn Danmark på Vippen, en analyse, der viser, at 81 procent af alle uddannelsespladser på de videregående uddannelser med optag i 2018 ligger i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vigtigt at uddanne lokalt

Centraliseringen af de videregående uddannelser og dimittendernes manglende mobilitet er en rigtig dårlig cocktail for Danmark, siger Kim Ruberg i en pressemeddelelse:

“Det er afgørende for dansk økonomi med flere gode uddannelsesmuligheder i hele Danmark, som kan understøtte de mange eksportvirksomheder, der i overvejende grad ligger uden for de store byer”. siger han og fortsætter:

“Tager vi ikke det her alvorligt, så saver vi den gren over, vi selv sidder på. I Danmark lever vi nemlig af vores eksportvirksomheder, men kan de ikke skaffe den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, må de enten lukke eller flytte til udlandet. Og det vil koste Danmark A/S dyrt. Derfor må vi bare sige, at når de færdiguddannede ikke flytter, må vi i højere grad uddanne dem lokalt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uddannelser til hele Danmark

Balance Danmark efterspørger i den forbindelse en samlet politisk plan og strategi for et decentralt Uddannelsesdanmark, der skal sikre, at vi uddanner til arbejdsmarkedet i hele Danmark og ikke først og fremmest omkring de fire store byer.

Derudover foreslår organisationen, at udbuddet af videregående uddannelser i langt højere grad skal tage udgangspunkt i et regionalt perspektiv, så de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er forskellige fra område til område, kommer til at spille bedre sammen med uddannelserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Selvfølgelig skal der ligge en masse gode uddannelser i landets fire store universitetsbyer. Men det bør være en bunden politisk opgave at sikre, at virksomhederne i hele Danmark kan skaffe den nødvendige arbejdskraft, og at skoler, børnehaver og sygehuse kan skaffe lærere, pædagoger og sygeplejersker overalt i landet. Det kan vi kun sikre, hvis vi lægger en langsigtet og klog plan for et decentralt Uddannelsesdanmark”, siger Kim Ruberg.

19. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Foredrag gør foreninger klogere på børn og deres forældre

19. april 2024 Frivillige

Mange foreninger oplever at der er børn, der kun deltager i de ugentlige aktiviteter, men når der er træningslejr, lejre eller ture på programmet vælgere forældrene ikke at lade deres børn deltage. Samrådet Alssund har derfor sammen med Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune arrangeret et foredrag med professor Lene Tanggaard, Torsdag den 25. april kl 19.00, […]

Læs mere...