Nationalbankdirektøren anbefaler at dårlige landmænd lukker

20. oktober 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Ifølge nationalbankdirektør Lars Rohde vil det være en gevinst for landbruget, hvis de dårligste af bedrifterne lukker.

“De bedste overlever, og det er en fordel for landbruget, hvis den dårligste tredjedel bliver hjulpet ud af erhvervet. Det vil få produktiviteten til at stige – ud fra den betragtning, at det er dem med de dårligste driftsresultater, der forsvinder”, siger Lars Rohde til Landbrugsavisen.

“Men man skal huske, at der er mange landmænd, der tjener penge uanset hvad, så det kan altså godt lade sig gøre at drive landbrug i Danmark”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har landbruget særlige udfordringer?

“Glem et øjeblik, at det er landbrug. Erhvervet skal sammenlignes med en industriproduktion med den forskel, at direktøren også er ejer”, siger nationalbankdirektøren.

“Landmanden er i en branche, hvor overskuddet svinger af to årsager – dels de naturgivne som vejr og vind, dels verdensmarkedsprisen, som også er uforudsigelig. I et erhverv med stærkt svingende indtjening uden systematik skal man være velkonsolideret. Det er ikke forskelligt fra andre erhverv”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Landbruget skylder 300 milliarder kroner

“Landbrugets gæld på over 300 milliarder kroner betyder ikke noget for den finansielle stabilitet. Det kan være et problem for enkelte mindre og lokale pengeinstitutter, men de må selv stå på mål for det og tage tabene”, siger Lars Rohde.

Omkring 200 milliarder kroner af gælden er med variabel rente, og det er stærkt bekymrende, at landmændene under det seneste opsving med pæne overskud ikke har benyttet lejligheden til at lægge om til en fast lav rente, mens tid var.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er endnu et krisetegn. Men man skal have et usædvanligt lyst livssyn, hvis man tror på, at renten fortsætter med at være nul”, siger nationalbankdirektøren.

Dygtige landmænd klarer sig

 “Man skal sørge for, at landbruget ikke er i en permanent krise. Lige nu er det lidt som et kasinospil, hvor landmanden satser på, at rødt kommer ud hele tiden – altså at renten bliver ved med at være lav. Men renten vil stige på et tidspunkt, og nogle vil ende i konkurs”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Samlet set kunne landbruget hæve sin indtjening og produktivitet ganske betydeligt ved, at nogle af de dårligste landmænd blev hjulpet ud af de landmænd, der har et større talent for at drive landbrug. Det vil være en fordel for alle – også landbruget”.

7. maj 2024 112, Sønderborg

Hundeslagsmål i Ulkebøl

7. maj 2024 112

Mandag er der en labrador på Agtoftvej i Ulkebøl, som bliver bidt af en blandingshund. Blandt andet fik den en flænge ved halsen. “Vi har sigtet ejeren af blandingshunden efter hundeloven”, siger Martin Hess Pedersen fra politiet i Sønderborg.  

Læs mere...