Nato-øvelse: Britiske, tyske og ungarske styrker i Danmark

2. oktober 2018 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Danmark bliver brugt af flere nationer som transitnation til Sverige forud for årets største NATO-øvelse Trident Juncture 18, der afholdes i Norge med deltagelse af over 35.000 NATO-soldater.

Forsvaret støtter andre NATO-lande i at transportere soldater, materiel og køretøjer gennem Danmark. Eksempelvis med vejvisning, overvågning, indkvartering, bespisning, brændstof og koordination med andre myndigheder i Danmark.

Britiske, tyske og ungarske kolonner bliver transporteret via landevej og motorvej fra den via Fyn og Sjælland til den dansk-svenske grænse, mens franske og hollandske soldater, materiel og køretøjer skal transporteres igennem Danmark via jernbane, skriver Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland til >SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indledningsvist har Storbritannien meldt passage af henholdvis 500 køretøjer og 1000 soldater via motorvejsnettet.

Derudover har Bulgarien og Ungarn meldt passage af enkelte køretøjer og soldater.

Transporterne af NATO enhederne er indledt og strækker sig frem til medio oktober.

Returtransporten forventes at starte omkring den 25. oktober og løber et par uger frem.

Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland støtter transporten igennem regionen med enheder til vejvisning  og overvågning. Desuden styres opgaven lokalt fra distriktets operationscenter i Søgård.

Artiklen fortsætter under annoncen

Distriktet har cirka 20 soldater indsat de dage hvor NATO enhederne passerer igennem Danmark.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...