Naturcenter er rammen om en håndværk- og designdag for 7. klasser

Arkivfoto

Arkivfoto

12. september 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

I morgen, onsdag, skal 7. klasse-elever præsenteres for træ, ler, ben, pil, horn, læder og gevirer. Det er nogle af naturens materialer og det er Naturvejlederne og VidensBy Sønderborg, der for første gang holder ‘Håndværk og Design-dag’ på Sønderborg Naturcenter, hvor 79 elever er tilmeldt.

Valgfaget Håndværk og Design er blevet et eksamensfag, og i faget skal eleverne stifte bekendtskab med forskellige materialer, håndværk, designprocesser og værktøj, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den proces vil Naturvejlederne gerne være med til at kickstarte, fortæller naturvejleder Rasmus Ladekjær Nielsen.

”Alle materialerne har deres ophav i vores natur, og hvad er mere naturligt end at tage udgangspunkt i naturens materialer. Vi håber at kunne inspirere og tænde en håndværk- eller designgnist i eleverne, så vi får en større søgning og lyst til at arbejde med dette fag”, siger naturvejlederen.

Han skal sammen med sine kolleger i House of Creativity fra VidensBy stå for undervisningen

4. juni 2026 Politik, Nordborg, Samfund

Nu rykker oprensningen af Himmark Strand et stort skridt nærmere

4. juni 2026 Politik

Sønderborg Kommune har taget endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at rydde op efter en af Danmarks såkaldte generationsforureninger. Natur-, Klima- og Miljøudvalget har nemlig godkendt, at miljøkonsekvensrapporten og et udkast til tilladelse for oprensningen af Himmark Strand på Nordals sendes i offentlig høring i otte uger. Dermed kommer projektet et skridt nærmere den […]

Læs mere...