Nature Energys gylleleverandører er på plads

28. august 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er et år siden, at BioenergiSyd og NGF Nature Energy indgik en aftale om to biogasanlæg til 500 mio. kr. i Sønderborg kommune.

Nu kommer projekterne et skridt videre, idet forhandlingerne om en endelig og lukrativ leverandøraftale er afsluttet med et godt resultat, oplyser formand for BioenergiSyd, Andreas Bonde.

Derfor indkaldes alle landmænd nu til et informationsmøde på Gråsten Landbrugsskole torsdag 6. september. Her vil den samlede aftale om leverance af gylle blive gennemgået, og det samme gælder leverandøraftaler for hver enkelt leverandør. Materialet sendes til medlemmerne forud for mødet, så der bliver mulighed for at sætte sig ind i detaljerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har været i tætte forhandlinger i de seneste måneder om de betingelser, vi som leverandører får. Jeg er godt tilfreds med den aftale, vi har opnået. Den indeholder favorable forhold omkring tørstofafregninger og ikke mindst en goodwill-honorering. Til gengæld er der en række tidsfrister, der skal overholdes i forhold til indrapportering af mængder til de to anlæg, og derfor holder vi mødet på landbrugsskolen med kort varsel,” siger Andreas Bonde i en pressemeddelelse.

På mødet vil der blive fremlagt en tidsplan for det kommende arbejde. Det handler især om beslutningsprocessen omkring at blive leverandør til et af de to anlæg, der placeres i Glansager og i Sønderborg Vest.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er godt tilfredse med at komme videre med etableringen af biogasanlæggene. Vi kommer til at udnytte gødningen bedre, og de to anlæg bliver en gevinst for både miljøet og bundlinjen,” siger Andreas Bonde.

De to anlæg vil skabe 50 blivende arbejdspladser og reducere kommunens CO2-udledning. Dertil kommer af biogas giver forsyningssikkerhed for energi og skaber aktivitet i kommunen. Landmænds vækstmuligheder bliver bedre, og der skabes et bedre forhold til naboerne i kraft af færre lugtproblemer.

Artiklen fortsætter under annoncen

BioenergiSyd har omkring 150 landmænd i LandboSyds primære område i Aabenraa og Sønderborg kommuner.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...