Naturstyrelsen høster bog i Roden Skov

20. oktober 2019 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

De danske skove bugner af nødder, agern og bog, der lige nu vælter ned mod skovbunden.

Der er så meget, at Naturstyrelsen er i gang med at høste i Roden Skov ved Gråsten Slot, hvor grønt net dækker lidt over hvad der svarer til knap halvanden fodboldbane – af skovbunden under de store bøgetræer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Bøgetræerne i skovene ved Gråsten er kåret til at være særlig velegnet til at høste fra. Det er nogle gode frø, som giver stærke træer”, fortæller naturvejleder Trine Sørensen til dr.dk,

Når årets høst i næste uge slutter, bliver nettene med bog samlet ind. Frøene fra bogene bliver renset og solgt til skovplanteskoler, der dyrker frøene, så de bliver til nye bøgetræer, der kan bruges til både privat- og statsskove.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det forventes, at der i år bliver samlet cirka 640 kilo frø fra bog i Roden Skov. Det vil give træer til cirka 165 hektar ny bøgeskov.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...